Lejemordsprofessoren

Film - ”Hit Man”

Ferm action- og forvekslingskomedie om psykologi- og filosofiprofessoren, der arbejder undercover for politiet.

Professor Gary (Glen Powell) har et sidejob med at aflytte skumle typer, der vil bestille et lejemord. Som stand-in for en virkelig hit-man plejer Jasper (Austin Amelio) at tage sig af selve den fysiske kontakt med ”kunden”, som vil have udført et stykke morderisk servicearbejde.

Men da denne mister sit job i aflytningsteamet på grund af en voldsanklage, får Gary chancen for at overtage hans plads.

Han viser sig at have et imponerende naturligt talent for at spille tilpas afslappet og kontant aggressiv, og har intet besvær med at få folk til at tro, at han faktisk er lejemorder.

Det går derudaf i forskellige fantasifulde forklædninger, tilpasset lejemorder-kundernes karakterprofil, indtil den skæbnesvangre dag, hvor Gary møder Madison (Adria Arjona), der føler sig svært utilpas og mishandlet i sit ægteskab.

Men i stedet for at afsløre hende som mordlysten hustru, vælger Gary at lade hende slippe. Så … hvad sker der nu mellem de to og historien.

Glen Powell gør det godt i rollen og veksler velsmurt mellem at være lærd nørd og den uimodståelig lejemorder, Ron.

Overfor ham gør Adria Arjona det lige så godt. Med Bambi-øjne så store som jazzsangerinden Norah Jones, er hun både sød, kvik og køn.

Samspillet mellem de to funger udmærket, mens filmens historie og plot svinger mellem det alvorlige og pjattet pjank. Indimellem får den lige en tand for meget i overdrivelsessporet.

Hun tror, at han er lejemorder, og det broderer filmen så videre på. De indleder en seksuel og hed affære, men hvad skal det nu ende med?

Det kan du så finde ud af ved at læne dig tilbage i biografsædet og følge med oppe på det store filmlærred.

Imens action komikken kører derudaf, bliver der også plads til i forelæsningsform at undersøge individets egen selvforståelse og rimeligheden i at tage et andet menneskes liv.

Med Glen Powell veloplagt foran den notatfyldte grønne kridttavle citerende både Nietzsche, Kant og andet godtfolk

Et fikst og velskrevet manuskript med ganske fine indbyggede overraskelser trækker op, selv om filmen også sine steder svælger lige vel meget i sin egen cool smartness.

En ganske umoralsk, men også underholdende historie, og så elsker jeg bare lejemorder Rons faste indledningsbemærkning, når han skal møde en ny potentiel hadefuld kunde på endnu et snusket cafeteria:

- Al tærte er god tærte!