Skip to main content
Film

Lejemordsprofessoren

Film - ”Hit Man” Ferm action- og forvekslingskomedie om psykologi- og filosofiprofessoren, der arbejder undercover for politiet. Professor Gary (Glen Powell) har et sidejob med at aflytte skumle typer, der vil bestille et lejemord. Som stand-in for en virkelig hit-man plejer Jasper (Austin Amelio) at tage sig af selve den fysiske kontakt med ”kunden”, som vil have udført et stykke morderisk servicearbejde. Men da denne mister sit job i aflytningsteamet på grund af en voldsanklage, får Gary chancen for at overtage hans plads. Han viser sig at have et imponerende naturligt talent for at spille tilpas afslappet og kontant aggressiv, og har intet besvær med at få folk til at tro, at han faktisk er lejemorder. Det går derudaf i forskellige fantasifulde forklædninger, tilpasset lejemorder-kundernes karakterprofil, indtil den skæbnesvangre dag, hvor Gary møder Madison (Adria Arjona), der føler sig svært utilpas og mishandlet i sit ægteskab. Men i stedet for at afsløre hende som mordlysten hus...