Overgrebet

Film - ”Historien om Maria”

Fransk film, som går bagom den italienske filminstruktør Bertoluccis succes- og skandaleombruste ”Sidste Tango i Paris” (1972) og fortæller om det sexovergreb, som filmens unge kvinde, Maria Schneider (Anamaria Vartolomei) blev udsat for.

Det er sådan en film, som på trods af dens tydelige skildring af ydmygelsen, også rejser spørgsmål. Var det kun overgrebet, som spændte ben for den unge skuespillerinde? Eller var det også hendes tiltagende stofafhængighed?

Maria psykiske problemer og indlæggelser … Det her er fiktion, og du kan ikke måle filmens historie og karakterer på en sandhedsvægt. Måle den op mod virkelighedens Maria Schneider, død i 2011, 58 år gammel.

Da filmen åbner, er Maria en ung pige, kun 16 år, som snart bliver smidt ud hjemmefra af en jaloux og bitter mor, der ikke vil have, at hun opsøger sin skuespillerfar Daniel.

Hun får et par mindre roller, forstår vi, inden hun møder den italenske, tidstypiske læderjakkeklædte filminstruktør Bertolucci  (Giuseppe Maggio)

Han tilbyder hende den kvindelige hovedrolle, hvor hun skal spille over for den amerikanske skuespiller Marlon Brando (Matt Dillon). I en historie om et par, en ældre mand og en ung kvinde, som indleder en fysisk relation uden at binde sig til hinanden.

Anamaria Vartolomei spiller en ulykkelig, måske lidt såret Bambi. Og det har hun ikke svært med. Med mælkehvid hud, kulsort hår og mandelformede øjne ligner hun det perfekte offer for den hensynsløse filminstruktør.

Der gerne vil improvisere og have sande følelser og reaktioner, når han filmer. Scener som ikke står i manuskriptet.

Overfor hende skal Matt Dillon så spille den dengang 48 år gamle Brando.

Det gør han såmænd meget nydeligt, uden at det er skuespil, som vil få dig til at ligge søvnløs om natten og tænke: - Hvordan gjorde han det.

Genindspilningen af den oprindelige films højdepunkter, den seksuelle leg, i begyndelsen ligestillet, er fyldt med latter og glæde. Og filmens Maris elsker at spille sammen med den berømte verdensstjerne.

Nærhed og fortrolighed blomster, og scenerne rummer ægte liv, indtil de to en dag når en grænse. Eller rettere – instruktøren – iscenesætter en scene, uden at fortælle Maria, hvad der nu skal ske.

Analsex uden samtykke. Begået af Brando.

Overgrebet er beskrevet præcist så ydmygende og traumatiserende, som det må have været i virkeligheden. Angiveligt skulle Marlon Brando havde sagt undskyld bagefter. Lige som han gør – ”er du okay?” - i filmen.

Bertolucci ville have ægte følelser, en sand reaktion og ikke blot godt skuespil.

Men det er Bertolucci, som bliver udråbt som den sande skurk i filmen, mens Brando forsvinder ud af historien om overgrebet. Han var jo i den grand også skyldig.

Filmen bliver – ligesom  virkelighedens verden – færdig til premieren.

Og så følger resten af Marias livshistorie efter en lille time med Bertoluccis film, som blev fordømt af den katolske kirke og gav både ham, Brando og Schneider to måneders betinget fængsel. 

Hendes første møde med stoffer, fordømmelsen af filmen, som både gik udover hende personligt og karrieren, sex-ydmygelsens traumatiserende effekt, kærlighed og afhængighed.

Det er og bliver Anamaria Vartolomeis film. Og hun gør det godt, selv om hun næsten er for køn og velsminket til at spille heroin-afhængig, ulykkelig skuespiller med kvæstet karriere.

Virkelighedens Maria Schneider havde livet igennem filmroller, men hun kæmpede også med stofmisbrug og psykiske lidelser.

Og lærte ifølge eget udsagn aldrig rigtig at stole på mænd.

Det kan du godt forstå. Efter at have set den her film.