Skip to main content
FILM

Tæt på en so

Film -”Gunda” Gunda er et stridbørstet svin – en so med et kuld smågrise. Og det er hende, som er hovedpersonen i denne sort-hvide film med nogle høns og køer i birollerne. I halvanden times tid følger vi livet ude på landet – på et landbrug, hvor dyrene får lov til at leve i rimeligt naturlige omgivelser. Filmen åbner med soen Gunda liggende der i åbningen ind til svinestalden, tilsyneladende sovende. Men hvad er nu det, der dukker op der i mørket bag hende – noget pusler bagved. Gunda er såmænd ved at føde og snart kravler, puffer, sutter og skubber smågrisene omkring hende for at komme til de strittende patters livgivende mælk. En 12 stykker har hun vel født. Sådan går der et godt stykke tid, hvor vi bare sidder og følger med i det naturligt svinske liv. Her er ingen forklarende fortællerstemme eller indlagt baggrundsmusik. Bare insektsummen, fuglekvider og brøl fra den norske gårds andre dyr. Lidt senere dukker nogle stærkt forpjuskede høns op. Forsigtigt får de sig skubbet ud af t...