Klimakrisen og Greta

”Greta”

Dokumentarfilm om Greta, 15 år, svensk skoleelev, som i august 2018 hver fredag satte sig ned foran Rigsdagen i Stockholm for at råbe de voksne op, specielt de regerende politikere, for at få dem til at gøre noget ved klimaforandringerne.

Du kender hende? Kan du så også huske, hvad den regerende amerikansk præsident Trump mente og tweetede om hende i december 2019? Ellers kan du læse det herunder:

“So ridiculous. Greta must work on her Anger Management problem, then go to a good old fashioned movie with a friend! Chill Greta, Chill!”

I dag er Greta blevet 17 og går på gymnasiet. Hvis du tror, at mennesker med Aspergers ikke ejer humor, så skal du lige læse, hvad Grete retwettede, da Trump 6. november ville have stoppet stemmeoptællingen, fordi Joe Biden stod til at vinde præsidentvalgtet

»Så latterligt. Donald må arbejde med at håndtere sine vredesudbrud. Tag i biografen, og se en god gammeldags film med en ven. Slap af, Donald, slap af«, skrev hun i opslaget, liket af 1,3 millioner personer.

I dokumentaren følger vi den svenske skoleaktivist fra august 2018 til september 2019, hvor hun holder sin svidende brandtale ”How dare you?” på FN’s klimatopmøde i New York.

Filmen går tæt på Greta, hendes hverdag og hendes beslutning om at skolestrejke hver fredag – for at gøre en forskel, for at få folk til at forstå, at det er nu, at de skal kæmpe for at stoppe klimaforandringerne.

Hun var selv syg og deprimeret i et års tid, holdt op med at spise og tale, indtil hun kom frem til erkendelsen: - Hvorfor give op, når der er mulighed for at gøre en forskel?

Og Greta’s en-pige strejke begynder hurtigt at brede sig, først i Stockholm, hvor flere og flere sætter sig ned ved siden af hende foran Rigsdagen, alt imens baggrundsmusikkens violiner sætter tempoet op.

Greta er ikke meget for smalltalk, og hun får nærmest tunnelsyn og ekstremt fokus, når hun blive optaget af noget. Gennembruddet for hendes klimakamp kommer, da hun bliver inviteret til Cop 24 møde i Polen, hvor hun skal tale for 30.000.

-Det er skidedyrt at tage derned, siger far Svante. Men afsted kommer de med 25 dåser brune bønner og gudskelov vaffeljernet, så de også kan få noget sødt at spise.

Så holder hun sin tale, kort og præcis, 10 linjer er den vel på, men det er en ægte overbevisende stemme, med en klart budskab: - Hvis de politiske ledere ikke kan finde ud af gøre noget ved den truende klimakrise, så må vi børn gøre det.

Instruktøren Nathan Grossman har nærmest fra dag et fulgt den ensomme pige med sin hjemmelavede plakat og A4-ark med faktuelle oplysninger om CO2-udslip, stigende havvandstand og hvordan dyre- og insektlivet er truet.

Greta’s kamp og den medfølgede virak og presseoffentlighed er skildret ganske forrygende. Sådan som det jo også var i virkeligheden for en svensk skolepige, der lige pludselig får likes fra bodybuilder og tidligere guvernør Arnold Schwarzenegger, og svarer tilbage med ”Hasta la Vista”, som et venligt nik til terminatoren himself.

På den måde kommer vi også ganske tæt på Greta, hendes hverdag, hendes behov for rutiner, hendes tvivl og hendes utilpassethed, når hun skal møde denne verdens mægtige i slotte og palæer. Frankrigs Macon, FN’s generalsekretær og Paven eller holde tale for kæmpemæssige forsamlinger.

Undervejs kan du blive grebet af mistanken: Er hun kun en pauseklovn? En statist i deres rollespil? Har det nogen effekt, kan du spørge dig selv om. Sådan som Greta også gør.

Men Greta giver ikke op, sejler over Atlanten i en kapsejladsbåd, bliver modtaget som heltinde i New York og holder sin vrede opsang til FN’s klimatopmøde – ”vi vil aldrig tilgive jer”.

Hendes kamp er også et opgør med vores opfattelse af naturen som en kæmpemæssig, uudtømmelig godtepose. Men hvad hvis naturen slår tilbage og vil hævne sig? Med stigende temperaturer, sygdom – sagde nogen Covid-19? - og vandmangel. Så er vi de små.

Tæt på, bevægende og væsentlig dokumentar – og så elsker jeg de scener, hvor hun selvforglemmende giver sig hen i dans.