Skip to main content
I Biffen

Gratis film for ukrainske børn

Ukrainske børnefamilier kan søndag eftermiddag 11. december, klokken 13.30, få en gratis biografoplevelse i Biffen Nordkraft med tegnefilmen ”The Stolen Princess”  Biografklub Danmark Fonden støtter forevisningen for at hjælpe de mange ukrainske børn og familier, og alle ukrainske flygtninge er inviteret.

- Filmen”The Stolen Princess” er en ukrainsk familieanimationsfilm.

- Den er ikke tekstet på hverken dansk eller engelsk. Så der tales ukrainsk i filmen, siger Karin Fast, daglig leder i Biffen, Nordkraft.

Filmen vises kl. 13.30, og vil man sikre sig en plads, kan der reserveres på biffen.eu, eller man kan ringe til billetsalget. 


”The Stolen Princes”' er en vidunderlig historie fra en tid med tapre riddere, smukke prinsesser og kæmpende troldmænd. En omvandrende kunstner Ruslan drømmer om at blive ridder, møder den smukke prinsesse Mila og bliver forelsket i hende.

Men de elskendes lykke varer ikke længe, før den onde troldmand Chоrnomor dukker op i en magisk hvirvel og stjæler Mila lige foran Ruslans øjne. Ruslan drager straks ud for at redde den stjålne prinsesse.

Billetter her: Gratis tegnefilm

.

.
Arkiv