Livsbekræftende

FILM: "Grandmother" Det er jo ofte sådan, at film om døden kan være noget af det mest livsbekræftende, der findes. Således også  i denne film om venskab, slægtskab og tolerance. I filmens første scene møder vi Sam, der netop er blevet bortvist fra sin kostskole. Vi følger ham og hans far i bilen på vej hjem. Og allerede her står det rystende klart: De har ikke det bedste forhold til hinanden. I bilen hjem fortæller far, at hans (forhadte) mor skal bo hos dem i et par uger. Hun har problemer med et brækket ben, som ikke vil hele. Men hun har sin egen sygeplejerske med. Der er kun én ting, vi lige skal have på plads: Bedstemor skal have en flaske gin. Hver dag. I det første møde mellem Sam og bedstemor Ruth ender det - helt efter drejebogen - grueligt galt. Ruth sidder i kørestol og kan kropsligt intet - andet end at drikke. Til gengæld er hendes hjerne skarp. Så knivskarp at man nemt skærer sig på den. Ved deres første møde er Sam alene med bedstemor. Hun kan ikke gå, og hun skal på to...