Skip to main content
FILM

Dræber-Barbie

FILM: ”Freaky” Først en bekendelse. Jeg har det med gysere lige som mange har det med blodpølse og stegt lever. Jeg kan ikke fordrage gys, horror og splat, men kan sagtens ondulere både blodpølse og lever med velbehag. Men filmens, ”Freaky”, blanding af komik og gys, kombineret med amerikansk high school-ungdoms teenagekvaler med at finde ud, hvad de skal med sig selv og livet … Det går langt bedre, og så er der ovenikøbet gjort plads til ganske lattervækkende scener midt i den mest splattede dødsvold. Vi er i lillebysamfundet Blissfield (lyksalighedens mark, intet mindre, red.), da filmen åbner med fire unge samlet om et bål med øl og småkæresteri, mens de (u)hyggesnakker om den mystiske seriemorder, der dræber umoralske teenagere. Kort efter er de alle døde, dræbte af den maskebærende bøddel (Vince Vaugh). Ved hjælp af vinflaske, lokumsbræt, tennisketcher eller simpelthen spiddet. Hurtigt videre til den blonde Millie (Kathryn Newton), spinkel, 1.65 meter, der efter fars død lever sam...