(U)hygge på villavejen

Film -”Forsvundet til Halloween”

Gud kan ikke være overalt. Derfor har han skabt bedsteforældre, som kan hjælpe, når det brænder på i småbørnsfamilier.

Netop nu er det jo igen højtid, den tilstundende efterårsferie, for børnefilm i øjenhøjde med kernepublikummet – de 10-12 årige.

Så Guds trofaste hjælpere, bedsteforældrene, vil snart myldre ind i biografmørket for at se film med deres børnebørn.

Ganske givet også til den nye danske familiefilm, ”Forsvundet til Halloween”.

Du tager to søskende, storebror Asger (Storm Exner Fjæstad) og lillesøster Petra (Hannah Glem Zeuthen), et par tricktyve, en Halloweenaften, en tvær teenager og et mystisk forladt hus – blander det hele godt og du får uskyldig, renvasket underholdning beregnet for de alleryngste.

Storebror Asger er ved at falde i med nogle smårødder til banditter. Måske også fordi hans gamle ”veninde” Esther (Katinka Evers-Jahnsen) er gået i oprørsk før-pubertet og nu kun kigger opad efter de store drenge i ottende.

Sammen med Petra plejer de to ellers at klæde sig ud til Halloween, men det har Esther overhovedet ikke lyst til. Tvunget af mor går Asger modvilligt i gang med at få lillesøster Petra klædt ud.

Mens han er afsted  hjemme fra, får Petra uventet besøg, og da Asger kommer tilbage, er hun forsvundet. Så går en kaotisk eftersøgning i gang – uden mors vidende. Asger slår kludene sammen med minispøgelset Svend (Max Kaysen Høyrup) ligesom ”varulv på en hootie måde”-Esther også slutter sig til eftersøgningskorpset.

De tre bærende børneskuespillere fylder på hver deres måde og efter bedste evne de uddelte karakterskabeloner ud.

Storm Exner Fjæstad er stille, men også tilpas handlekraftig storebror, lillesøster Hannah Glem Zeuthen er sej, brillebærende heltinde, mens Katinka Evers-Jahnsen er mut teenagetøs, der dog alligevel viser sig at have hjertet på rette sted.

Det går som det skal – det er børn mod de voksne. Og vi børn klarer selv problemerne. Sine steder i bedste Olsen-bande stil, lige som derpå et tidspunkt også bliver lånt flittigt fra ”Home Alone”-filmens løjer. Her er også blevet plads til en del genkendelige hverdagssituationer fra DK-familieliv, der ligesom giver det hele et skær af relevant realisme.

Villavejsrealisme bliver kombineret med hyggelig Hallloween-uhygge, mens børnene selv klarer ærterne og får styr på både venskab og tricktyve.

Det er et ganske troskyldigt og meget lidt uhyggeligt univers og ganske selvfølgeligt også med god plads til en smule overspil.

Sådan som det jo skal være i dansk familiefilm.

Alt er godt og trygt.