Det er en ganske enkel og samtidig rigt nuanceret historie, som den spanske instruktør Carla Simón, her har skabt og velfortjent vandt Guldbjørnen for ved årets film-Berlinale.
Familien Solé lever af at dyrke ferskner, men ejer ikke selv jorden. Den fik de overdraget i taknemmelighed af godsejeren Pinyol, som familien skjulte for republikanerne under den spanske borgerkrig.
Desværre fik farfar Rogelio (Josep Abad) aldrig en underskrevet kontrakt på, at jorden tilhører familien.
Og nu vil den nuværende landejer, sønnen Pinyol, i stedet bruge jorden til et sandt batteri af solceller. 15 cent for et kilo fersken er nemlig ikke nogen god forretning, når det koster 30 cent at producere dem.
Så når sommeren er forbi, skal familien Solé forlade den jord, de har dyrket i generationer. Til fordel for solceller.
Den udefra kommende trussel bliver brugt til at skildre det jordnære slid med ferskenhøsten, men også til at afdække, hvorledes familiens forskellige medlemmer prøver at finde en udvej.
...
Artiklen kræver abonnement
Log ind hvis du allerede har en bruger, eller opret dig som bruger
og tegn et abonnement for at få adgang til hele artiklen.