Forført af billeder

Dokumentar  “And the king said, what a FANTASTIC MACHINE”

Foto. Vi tager dem alle steder, alle vegne, også der hvor det er forbudt, pinligt eller afslørende.

Fotografikunsten er blevet tilgængelig for alle – med mobilen og I-pad er der nu dagligt 45 milliarder kameraer, som hver dag dokumenter, hvad vi mennesker nu går går og foretager os.

Men hvad gør det ved os? Og hvordan har det ændret vores dagligliv?

Det er emnet denne svenske dokumentar “And the king said, what a FANTASTIC MACHINE”, instrueret af Axel Danielson & Maximilien Van Aertryck, som tager os med på en rejse fra menneskets første forsøg på at fange verden gennem et kameras linse.

Til vore dage, hvor vi med mobiltelefoner, snap-chat, TikTok, Fjæsen og meget andet fra de (a)sociale medier bliver tæppebombarderet med billeder og dertil hørende tekst.

Hvordan vi dopamin-afhængige hele tiden scroller videre uden at reflektere over, hvad vi faktisk ser, og hvad det gør ved os.

Fotografere er at tegne med lys, forstår vi. Og så får vi ellers eksempler på alle de sjove, groteske og pinlige situationer, som det er muligt at fange. Og som vi ofte griner af, når bare det ikke går ud over dig selv.

Dokumentarens titel stammer fra den britiske Kong Edward VII, som fik sin egen kroningsceremoni (1902) fotograferet i en indstuderet og instrueret fransk version. Og det fik ham til at udbryde.

- What a fantastic machine!

For filmen viste scener og ritualer, som rent faktisk slet ikke, var fundet sted i virkeligheden ved kroningen.

Så undersøger filmen billedmanipulation og iscenesættelse bl.a. med klip til den tyske instruktør Riefenstahl, som i 1934 hyldede den tyske nazistparti med sine ”dokumentariske” film. Det er ganske skræmmende at se hende sidde i 1993 og med strålende øjne fortælle om sine virkemidler, og kort efter klippe til oprydningsarbejdet i de tyske koncentrationslejre med døde kroppe slæbt til massegraven.

Tv’et- eller fjersynet bliver også introduceret. Brugt både til information, oplysning og viden, men også til underholdning og afslapning. Og snart stadigt mere underlagt og overtaget af kommercielle kræfter.

Som mediemogulen Ted Turner siger det – ”underholdning får folk til at glemme deres elendige liv”.

Masseskyderier i USA bliver gjort til dirrende actionunderholdning, og snart når vi frem til den digitale revolution og vore dages influencere, hvor skræmmende og sexede ting udgør lokkemaden.

Pointen er klar. Vi bruger flere og flere kræfter på at iscenesætte det perfekte liv og risikerer samtidig ikke at være til stede i nuet, og det som rent faktisk foregår omkring os lige nu og her – i virkeligheden.

Og som vel alt andet lige er mere berigende end iscenesættelse og bruge kræfter på at fotografere en idyllisk og falsk virkelighed,.

Algoritmerne der sørger for at dosere vores nyhedsfeed, så vi får det, vi gerne vil se, høre og blive bekræftet i. Så fake news faktiske er noget, som de uafhængige, klassiske medier og nyhedskanaler producerer, mens det, der foregår ikke verificeret og dokumenteret på f.eks. Facebook. er den virkelige sandhed.

Det er en god dokumentar, perfekt og lige til højrebenet at sende på dansk fjernsyn DR2. Og den er ganske overbevisende i sin kerne – at “menneskene vil komme til at elske deres undertrykkelse, og menneskene vil tilbede teknologierne, der underminerer deres evne til at tænke.”

Men samtidigt er den betaget af sit eget billedflimmer og spreder sig for vidt og vil have alt for meget med. Så du som tilskuer sidder tilbage med en fornemmelse af - det vidste jeg da egentlig godt. Men hvad skal jeg stille op?