FILM: ”Falling”
Viggo Mortensen har skrevet og instrueret denne film. Og han spiller selv hovedrollen. Men på et område blegner han: Det er nemlig Lance Henriksen der står tilbage som den lysende stjerne i denne film.
Lance Henriksen spiller Viggo Mortensens filmfar lige her. 80-årige Lance Henriksen har været skuespiller i snart 60 år, og på hans cv står en uendelig række af biroller i en uendelig række af film. Mange af dem ligegyldige. Jovist har der været større partier iblandt. Men det bliver denne film, han huskes for, når nekrologen skal skrives. Okay – nu ved vi jo ikke, hvad han har tænkt sig at lave i årene fremover.
Lance Henriksen spiller rollen som Willis. En patriarkalsk bonde – altså landmand. En mandschauvinist. En republikaner. En møghund. En mand der foragter kvinder, men elsker bolle med dem.
Stadig nogens far og bedstefar
Der kan siges mange grimme ting om Willis, men han er jo stadig nogles far og bedstefar. Nu er han blevet en gammel mand, og han er dement.
Du godeste hvor er denne demens dog godt skildret. Han lever i flere verdener: Den rigtige, den forkerte. I fortiden og i nutiden. Det skifter hele tiden. Det samme gør hans humør. For når han farer vild i den demente verden, så bliver han virkelig ondskabsfuld. Skælder ud på alt og alle. Tillige er han sexistisk. Både i sin holdning til kvinder. Men også i forhold til de ord, der kommer ud af hans mund. Kvinder omtales stort set konsekvent som ludere, skøger, tøjter og hvad man ellers kan finde på af ord, der beskriver kvinder på en negativ måde.
Pludselig skifter det: Så bliver han den søde bedstefar med det søde smil. Han ser så mild og god ud. For igen at skifte til at blive et værre møgsvin.
Lance Henriksen får det hele med
Lance Henriksen får alle aspekter med af denne rolle. Det er ganske enkelt formidabelt skuespil, vi oplever lige her. Det kan godt ske, at der står Viggo Mortensen overalt på filmplakaten. Men han blegner altså i skæret af Lance Henriksen.
Filmen fortælles i to spor: Vi har det nutidige, hvor John (Viggo Mortensen) henter sin far fra det kolde Midtvesten til Californien. Han er jo blevet gammel, så han og søsteren vil gerne have ham til at bo i nabolaget. I Californien. I varmen.
Ekstrem homofobi
John kender sin far. Kender hans vrede. Hans patriarkalske måde. Hans ekstreme homofobi.
Lige her er det nok på sin plads at nævne, at John er homoseksuel. Og det er ikke småting, far får lukket ud af lort angående sønnens seksualitet. Mange andre ville have brændt broen lige her og ladet faren sejle sin egen sø. Men blod er jo tykkere end vand.
I filmens andet spor følger vi Far Willis fra Johns fødsel og frem til hans unge år. Vi lærer ham at kende som despoten, der betragter kvinder som redskab til sex og husholdning. Tillige er han som ung særdeles flot og charmerende. Altså indtil man lærer ham at kende.
Kvinder som sex-objekter
Ud over at han ser kvinder som seksualobjekter, så er han også konstant på vagt og mistænker sin koner af første og andet ægteskab for sidespring. Han er kort og godt jaloux.
Tillige er han ryger – indendørs. Tager aldrig sine møgbeskidte støvler af, når han går fra stald til stuehus. For ham er respekt noget, han selv skal nyde. Blæse være med andre.
I dette spor får vi fortalt hele familiens historie. Det er en fin dobbeltfortælling, hvor sporene virtuost knyttes sammen.
Hvad familie gør ved folk
Det er også en film, der fortæller om, hvad familie gør ved folk. Selv når der er så ekstremt et menneske med i klubben.
Jovist gør Viggo Mortensen en fin model i rollen som John. Jovist har han lavet en fin instruktion. Og jovist har han da lavet fin filmmusik til ”Falling”. Men det er far, der fylder!
I rollen som ung far møder vi Sverrir Gudnasson. På en gang farlig og vanvittig sexet. Samtidig også omsorgsfuld og ondskabsfuld. Også det er en rigtig fin rolle. Men jeg bliver nødt til at gentage til slut: Lance Henriksen er formidabel. Og stjæler billedet hver gang han bevæger sig ind i det.
”Falling”
Instruktion: Viggo Mortensen
1 time og 58 minutter, frarådes under 11 år