Stævnemøde med borgerkrigen

FILM - ”Et strejf af lykke”

Rigdom, personlig succes og karriere – det er alt sammen ikke noget værd, hvis du ikke har nogen at dele det med. En, som elsker dig ubetinget – du ved kærlighed.

Sådan lyder det til et organiseret stævnemøde i storbyen Sarajevo, i det tidligere Jugoslavien, hvor juristen Asja (Jelena Kordić Kuret) for første gang skal møde bankmanden Zoran (Adnan Omerović).

Det hele begynder ganske lattervækkende med en stribe undersøgende, banale spørgsmål, mens deltagerne sidder der overfor hinanden i deres lyserøde kittel-skjorter. Du ved yndlingsfarve, favoritårstid og hvem ville du helst spise middag med – Tito, Jesus eller Kurt Cobain?

De lyserøde skjorter gør det nemmere at følge reglerne, forklarer den lynsnakkende Marta (Labina Mitevska) fra dating-bureauet.

Men der kommer hurtigt et skræmmende regelbrud. Og du aner det allerede på forhånd, at det her stævnemøde handler ikke om at møde den eneste ene, og så levede de lykkeligt til deres dages ende.

Eller om at komme hinanden ved, før der skal danses og festes igennem. 

Åbningsscenerne anslår straks et sitrende ubehag med den dirrende nervøse og skælvende bankmand stående på toppen af et nedslidt betonhøjhus, mens Asja ubekymret går rundt nedenunder og spiser en sandwich.

Der er et eller andet galt, en hemmelighed, der forbinder de to. For hvordan kan Zorban vide, hvad der præcist skete med Asja 1. januar 1993? Og dermed afsløre, at det værste hun har oplevet i sit liv ikke var at blive drillet og mobbet i skolen med sine store fødder.

Nej, hun blev skudt ned af en snigskytte, da Sarajevo var belejret.

Det er en barsk, nådesløs og stærk film, der bruger datinguniverset til at rive sløret af fortrængte traumer og tegner et billede af det splittede borgerkrigshærgede land. Hvad det gør ved mennesker, at broder dræber broder, at mennesker, som nu bor i den samme by har bekriget og forsøgt at myrde hinanden.

Srebrenica-massakrens gru ligger som en bærende undertone gennem hele filmen. Det ufattelige etniske folkedrab i juli 1995, hvor omkring 8000 bosniske, muslimske mænd og drenge blev myrdet af den serbiske hær under ledelse af Ratko Mladić.

Hvordan kommer man videre med livet? Hvordan er det muligt at tilgive, når befolkningen og den enkelte er blevet udsat for sådanne uhyrlige overgreb?

Filmens tone skifter fra det banale og latterlige til en undersøgelse af, hvad borgerkrigens gru og meningsløshed har gjort ikke alene ved Asja og Zorban, men alle de forsamlede.

Den pludrende løsslupne stemning bliver forvandlet til dødelig alvor, da Asja hensynsløst direkte konfronterer Zorban og vil stille ham til ansvar.

Jelena Kordic Kuret spiller den kvindelige hovedrolle – på en gang skrøbelig, men også stærk, da hun bliver tvunget til at igen at genopleve fortidens gru. Men også Adnan Omerovic er glimrende som snigskytten, der kæmper desperat for at få tilgivelse.

I en smuk scene ser du Asja dansende mellem unge – henført og utvunget i et forsøg på både at glemme og finde fred.

Det er vel også det, som kernen i denne film handler om – om at holde fast i menneskelighed og tilgivelse, selv når det værste har ramt en.

Om hverdagslivet i et splittet land med en grusom fortid, som sætter udslettelige spor i det enkelte menneske.

Det er en film, som balancerer på en dirrende linje af sorg og eftertænksomhed. Og hylder tilgivelsens storsind.