Narkobossen, som blev kvinde

Film - ”Emilia Pérez”

Farverig, forførende og faretruende realistisk. Sikke en film at åbne det nye filmår med.

Den mexicanske advokat Rita (Zoe Saldaña) er dødskrap, men også dødtræt af sit arbejde. Eksempelvis at forsyne sin overordnede med juridiske argumenter for, hvorfor en skyldig ægtemand skal slippe for straf efter at have myrdet sin kone.

En dag får hun et mobilopkald. Et tilbud om at blive styrtende rig. Mød op ved aviskiosken om 10 minutter. Det gør hun. Bliver kidnappet og snart sidder hun overfor narkokartelleder Manitas Del Monte (Karla Sofia Gascón).

En brutal og voldelig mand omgivet af sin hær at svært bevæbende gangstere. Manitas vil have hende til at hjælpe med en meget personlig og delikat sag.

- Jeg vil være kvinde.

Sådan bliver det. Manitas bliver forvandlet til kvinden Emilia Péres – også spillet af Karla Sofia Gascón. En del år senere møder Rita igen den tidligere narkogangster. I London.

Ikke tilfældigt. Men fordi Emilia vil tilbage til Mexico for at blive genforenet med sine to sønner og sin blonde trofækone Jessi (Selena Gomez).

Så må vi vist ikke afsløre mere. Men det her er ikke en svagbrystet, navlepillende intellektuel stiløvelse.

Men stærk og blodrig vital film, der ganske uhæmmet og meget underholdende kombinerer musical og dødspændende skæbnehistorie med realistisk skildring af det narkokartel-plagede og korrupte Mexico.

Samtidig undersøger den kønsskiftet både vedkommende og smertefuldt.

De tre “kvindelige” hovedroller bærer og dominerer overbevisende filmen.

Den transkønnede Karla Sofia Gascón er rent ud skræmmede, når hun gestalter Manitas – et skrummel af en arret kampvogn, tatoveret og stålgebis-smilende.

Men også i rollen som kvinden Emilia brænder hun igennem. Flot kvinde, og stadig i besiddelse af den jernvilje, der gjorde hende til gangsterleder.

I rollen som advokaten Rita stråler Zoe Saldaña. Det er svært at forestille sig de fornemme danse- og syngeoptrin komme i mål uden hende.

Hun er på en gang hensynsløs og skruppelløs i sin jagt på personlig lykke, men bliver så alligevel personligt engageret i Emilia/Manitas skæbne. Lydefrit skuespil.

Selena Gomez i rollen som gangsterkonen, der godt ved, at hun nemt og altid kunne risikerer at blive skiftet ud med en yngre model, spiller både vampet og løs på tråden. Samtidig med, at hun kan brænde igennem i skånselsløst raseri.

Det er film med de store følelser blæst dramatisk op. Ikke ulige de klassiske operaer.

Her bliver malet med den store brede pensel, og samtidig portrætter filmen det livsglade, stærke mexikanske folk. Plaget af narkovold og korruption.

På den måde handler filmen også om andet og mere end plastisk operation

Hjælper kønsskiftet gangsterbossen ...

Ændrer det hans syn på vold? Ændrer det for alvor hans sjæl, hans indre og hans “medfødte” reaktionsmønstre? Gør den veludførte plastiske operation ham til et bedre menneske – en “god”, barmhjertig og omsorgsfuld kvinde?

Manitas drømmer om at slippe ud af sit fængsel. Det at være mand. Et brutalt svin, som for at overleve må overgå de andre svin. Men bliver han automatisk god ved at blive en “hun”?

Kan Emilia få syndsforladelse ved at prøve at vaske fortidens synder væk ved hjælp af godtgørenhed i ngo-organisationen "Det lille lys" ...

Plus endnu en overvejelse. Gangsterbossen finder sig selv og kærligheden ved at blive forvandlet. Men prisen er også høj, når hun/han oplever, hvordan børnene savner deres far,

Stærk film, der underholder frådende kulørt og giver masser at tænke på og tale om bagefter.