Majestætisk og fornøjelig

Film -”Elizabeth”

Meget britisk, meget humørfyldt portræt af dronning Elizabeth II af Storbritannien, der døde 96 år gammel, 8. september 2022.

Portrætter er altså lavet før de kongetro briter måtte sige farvel til den monark, som havde stået i spidsen det tidligere så magtfulde imperium, siden hendes far Georg 6 døde i februar 1952. Og overtog kronen kun 25 år gammel.

I hendes regeringstid skrumpede Storbritannien og gennemgik store politiske omvæltninger, de afrikanske kolonier fik uafhængighed, mens lande som Syd Afrika, Pakistan og Ceylon blev republikker.

Nationen blev medlem af EU og meldte sig siden ud med Brexit. Den store industrination smuldrede og røg ind i massiv arbejdsløshed i 70’erne, og der var indvandring og national fascisme.

Men hele denne historiske baggrund får vi kun fortalt glimtvis i små, indforståede historiske klip. Det er mennesket bag ved, som interesserer den britiske instruktør Roger Michells, og det er et utroligt rigt og detaljeret billedmateriale, han har haft at plukke af.

Fra klip, hvor vi ser den unge dronning, som ganske uforberedt ved sin fars pludselig død, bliver kronet med den tonstunge krone.

Til hun undskylder ved Prinsesse Dianas voldsomme død i en bilulykke, forfulgt af paparazzier, efter at det britiske kongehus havde været tavs uden kommentarer i fem dage.

Det er gjort både kærligt og fornøjeligt, men også med en underforstået indbygget kritik af institutionen som sådan. Men det er ikke en film, som på noget tidspunkt bliver egentlig konfronterende eller skarpt problematiserende.

Tværtimod. Det er ganske fnuglet ind imellem, og der bliver krydsklippet elegant mellem real life optagelser af dronningen og fiktionsfilm, populære popmelodier eller komikere, der tager gas på dronningen og hendes familie.

Her er filmklip, hvor vi faktisk kommer ganske tæt på, og hvor små kommentarer viser, at der er et menneske af kød og blod derinde bag den officielle facade. Som når monarken selv ridder eller er til hestevæddeløb og vinder 16 pund!

Det er sine steder ganske rørende, men først og fremmest også ganske overraskende klippet i sin vekselvirkning mellem ærbødig majestætisk dokumentarskildring, som så igen og igen bliver punkteret af tør underspillet, britisk humor.

Vi er til havefest med dronningen, vi er på ridetur, vi hilser på kendte skuespillere og statsoverhoveder, vi sejler op ad Themsen med premierminister Winston Churchill og hov - krydsklipper så til skuespiller Elizabeth Taylor som Cleopatra på vej op ad Nilen…

The Beatles er også med, og vi ser da de fire Liverpool-drenge får tildelt deres OBE – Order of The British Empire, 26. oktober 1965. En orden som gruppens grundlægger John Lennon afleverede tilbage 25. november 1969.

- Af forskellige årsager, lyder det i filmen. Som på denne måde springer let hen over Lennons protestaflevering af ordenen på grund af det britiske engagement i Vietnamkrigen.

Der er mere hyldest, end der er kritik i denne skildring af Elizabeth II, men det er både underholdende og overraskende gjort. Og efterlader vist ingen tvivl om, at hun var god til sit job.