”Echo”
Hvem åbner en film med henført englekor, mens en stor offroader blive skyllet ren i en bilvask? Med de store sort-gule børster hvirvlende som dervishdansere.
Og slutter af med skraldemænd på job, en barnefødsel og stævnen af et stort skib, der hugger tungt i skummende, vrede vinterbølger.
Det gør den islandske filminstruktør Rúnar Rúnarsson, hvis nye film ”Echo”, består af ikke mindre end 56 korte scener fra livet i Reykjavik. I julemåneden, medmenneskelighedens fest, måneden hvor vor Frelser blev født, og hvor livet bliver beskrevet gennem en hel række hverdagsagtige situationer.
Bedemanden, der får en opringning fra sin datter, netop som han er ved at forberede begravelsen af en dreng. En forladt gård bliver brændt ned, mens en ældre mand står udenfor og fortæller sit barnebarn, at det var her, han mødte og dansede med bedstemor. Vist kunne det renoveres, men som den nye ejer siger: - Det er billigere at købe et nyt typehus fra Polen.
Det er en film, hvor du selv skal bruge in...
Artiklen kræver abonnement
Log ind hvis du allerede har en bruger, eller opret dig som bruger
og tegn et abonnement for at få adgang til hele artiklen.