Thomas Vinterberg: ”Druk”
En komedie kalder de ”Druk”. Tjah: I min verden er der nu væsentligt flere grin i en komedie, end det vi udsættes for lige her.
At det ikke er lårklaskende morsomt, gør det ikke til en ringere film. For ”Druk” har rent faktisk en pointe: Den skal få os til at reflektere over vores forbrug af alkohol.
Alkohol er jo rusmidlet over dem alle. Det kan være svært at sige nej tak. Indtil for blot få år siden var sådan et nej tak med til at smide nej-sigeren ned i gruppen af socialt udstødte. I samme gruppe som spelt-ædere, numismatikere, kuglepennesamlere, harmonikaspillere og hvad ved jeg (undskyld til alle jer, der bliver ramt lige her).
Hvorfor er du så kedelig
Med andre ord. Det faste spørgsmål til nejsigeren lød i årevis:
- Hvorfor skal du være så kedelig?
Sådan er det heldigvis ikke mere. Der er mange grunde til at sige nej tak.
I denne film beslutter fire venner, kolleger og gymnasielærer sig for, at de konstant vil have en bette skid på. En norsk forsker mener, at man fungerer bedst ved en promille på 0,5.
Så det gør de: De går på arbejde med samme promille som to genstande giver.
Druk virker
Miraklet udebliver ikke. Martin – vores hovedperson – har været historielærer i mange år. Som nyuddannet var han en funklende stjerne med udsigt til forskerjob på universitetet. I dag er han rustet fast i rutinen. Underviser kedeligt og uengageret. Og er lige så kedelig og uengageret på hjemmefronten, hvor svigtet og ligegyldigheden over for konen og børnene er lige så udtalt.
Med de to genstande i blodet kaster Martin sig ud i at undervise sin klasse. Og hold nu op et show eleverne får. Fra at være elevernes hade-lærer, bliver han deres yndling.
For de tre andre lærere sker der det samme. De bliver fuldstændig fantastiske.
Men succesen udfordrer dem: Hvad nu hvis vi prøver med en større promille? Så 0,5 promille bliver til 0,8. Som bliver til 1,2. Og så videre.
Det går naturligvis fuldstændig galt. Lærerne tåger rundt. Og en af dem rammes naturligvis af den mest faretruende bivirkning ved dette forsøg: alkoholisme.
Reflekter over alkohol-vaner
”Druk” er hverken socialrealisme endsige realistisk. Men det gør ikke alverden. For først og fremmest er denne film en glimrende anledning til lige at reflektere lidt over alkohol og hvad det gør ved os. Man kan jo starte med at spørge: Drikker jeg for meget. Drikker mine børn for meget (det kræver at man har halvvoksne børn). Hvor meget fylder alkohol i tilværelsen?
Og her rammer filmen lige i plet.
Filmen er på ingen måde moraliserende. Den hævder ikke, at noget er bedre end noget andet. Den forlanger blot, at du selv tager stilling.
Filmen bæres også oppe af virkeligt fint skuespil. Forventningerne til Mads Mikkelsen er naturligvis høje, og han svigter ikke et sekund. Han får virkelig alle facetter med i sit liv: Fra den kedelig gymnasielærer til stjerne-læreren. Videre til den lettere forsumpede skvatmikkel og helt hen til ringvraget. Men han er også lige så flink til at skildre vejen tilbage til det helstøbte menneske. Mads Mikkelsen er genial til lige at sætte talestrømmen på et halvt sekunds pause, når det er nødvendigt.
Og så er der Thomas Bo Larsen. Han har altid været højtråbende og brovtende i sine roller. Han er ofte ude at overspille så meget, at det gør ondt. Men her får han rollen doseret særdeles flot. Larsen har været ædru i syv år nu, og han kender alt til alkoholisme. Måske er det derfor, at han får spillet sin rolle så overbevisende. Flot er det i hvert fald.
De kritiske briller
Det er præstationer, der også er båret frem af et virkeligt velskrevet og virtuost manuskript af Tobias Lindholm.
Skal vi finde den kritiske brille frem, så er ”Druk” sine steder for lang. Der er fire-fem scener, som er alt for lange. Som bare bliver ved med at køre i tomgang. Filmen er såmænd kun fem minutter for lang. Men det er ganske irriterende, at disse (få) scener bliver trukket så langt ud, at man får trang til at kigge på klokken.
Til gengæld tror jeg, at ”Druk” i mange år fremover vil blive brugt som pensum i dansktimerne i gymnasiet. For blomsten af Danmarks ungdom trænger i den grad til at se filmen. Også de skal reflektere over forbruget af alkohol.
Filmens Martin spørger sine elever:
- Sundhedsstyrelsen anbefaler 14 genstande om ugen til mænd og 7 til kvinder. Hvor mange drikker du, Malthe?
55 genstande om ugen
Og Malthe svarer: 14-15-stykker. Altså torsdag, fredag og lørdag. Og så fem om søndagen. Og fem når der er Champions League om onsdagen. Så det bliver vel til 55 om ugen.
Så ja: Denne film burde være tvunget pensum for unge mennesker.
For alle os andre er den bare en hamrende god anledning til at få en snak om… Ja: Druk.