Film - "Drømme (Kærlighed) (Sex)"
En 17-årig norsk gymnasiepige går hen og bliver forelsket i sin fransklærer.
Nå, da da. Det kan da ikke være nogen stor filmhistorie, der her skal fortælles, tænker du måske.
Men jo. For vi kommer ganske tæt på Johanne (Ella Øverbye), der under et sommerhusophold forlæser sig i ”Det bliver i familien” om en ung kvinde, som falder for sin venindes far, en langt ældre kunstner.
Johanne registrer en slags længsel, ”at ligge nøgen sammen med en anden”, og den længsel eksploderer snart i betaget forelskelse, da hendes nye fransklærer Johanna (Selome Emnetu) træder ind i klasselokalet.
Krølhåret og i tætsiddende strik, der smyger sig om hendes hud.
I en godt halv time lang monolog følger vi i begyndelsen af filmen Johannes indre fortvivlelse, For hvad skal hun stille op med alle de uventede følelser, der brager forvildet rundt i hendes krop. Som en nattehimmel, der pludselig eksploderer i stjerneskud.
Men så opsøger Johanne den strikkende fransklærerinde og får etableret et forhold. Et venskab, som måske kan udvikle sig til noget mere. Det drømmer gymnasiepigen vildt og inderligt om.
Så skifter filmen på en måde spor. Vi rykker et år frem. Forholdet er slut. Det har været smertefuldt, men Johanne har skrevet og delt sine tanker om det. Har det hele liggende på et usb-stik. Hun vil gerne dele det med nogen,hun stoler på.
Det bliver i første omgang hendes skrivende forfatter-mormor Karin (Anne Marit Jacobsen). Hun er nemlig mere fordomsfri end hendes lidt fjerne mor Kristin (Ane Dahl Torp), tænker Johanne.
Filmen breder sig ud i en undersøgelse af forelskelsens vanvid. Mor læser dagbogen som 1:1 virkelighed, mens mormor opfatter de intime beskrivelser som et litterært virkemiddel.
Det er fint registrerende hverdagsrealisme, den norske instruktør Dag Johan Haugerud, byder på. Ikke blot magter han at skildre teenagerens fortvivlelse, præcist og følsomt.
Samtidig kan han med små enkle forskydninger i replikkerne pludselig få os til næsten ubevidst at ændre vores syn og opfattelse af karaktererne. Lige som livet ikke er statisk, er personerne det heller ikke.
Så pludselig er den irriterende, uforstående mor det modsatte. Mens mormor måske ubevidst er en kende jaloux på sit barnebarn, der vist skriver bedre, end hun selv gør.
Samtidig gør Haugerud god plads til diskussioner mellem de ”fornuftige” voksne. Mor og mormor, der slet ikke er enige, om hverken sex og livsforhåbninger eller hvordan samfundet egentlig burde være og se ud.
Det er en ordrig film og alle – jeg gentager alle i filmen – er udstyret med både klog veltalenhed og gode evner til at reflektere over deres eget liv og situation. Men vi nede i biografmørket tror på det, fordi det er så naturligt og virkeligt skildret.
Og ikke mindst fint spillet. Både af Ella Øverbye, som skrivende teenager, men også Anne Marit Jacobsen er god som 68’er, kvindefrigørelses-forfatter, der nu føler, at hun måske har forspildt sit liv. Også i konfrontation med datteren, spillet Ane Dahl Torp, som fik dele af sin egen ungdom ”ødelagt” af mors skråsikre holdninger.
Og så er der Selome Emnetu som lærerinde. Først sød og naturlig og uopnåelig, Og så alligevel måske lidt af en bitch. Også fornemt og naturligt spillet.
Det er en film, der hele tiden forandrer sig og drejer sine personer foran vores øjne. Intet er statisk, og hver gang at vi tror, at nu har vi styr på personerne og deres indbyrdes relationer, sker der en forskydning.
I sin undersøgelse af begær, sex, kærlighed og livsmålet om at få det hele til at hænge sammen for én selv.
Sensuelt og forførende filmet, og ikke så lidt af en øjenåbner. Tankevækkende og ærlig film, der ganske fortjent løb med Guldbjørnen ved årets Berlin Festival.
- ”Drømme (Kærlighed) (Sex)”
- Originaltitel: ”Drømmer”
- Norge, 2025
- Instruktør: Dag Johan Haugerud
- En time, 50 minutter.
- Censur: Frarådet under 7 år.
- Danmarkspremiere, 6. marts, bl.a. Biffen, Nordkraft, Aalborg.