Elendig eventyrfilm

Animation -”Den magiske månerejse”

Det her er en tegnefilm, der ramler midt ned mellem to stole.

Tegnestilen er rundkindet, sød og tryg, og en masse børn i førskolealderen vil nikke genkendende og straks føle sig på hjemmebane.

Men historien er en rodet omgang med alt for mange bipersoner og sidehistorier. Og sprogtonen og belæringerne undervejs kun forståelige for voksne. Og de skal eddermame også følge godt med i det nogle gange svært opskruede tempo.

Læg hertil at redningsrejsen til månen ikke alene skal skaffe billefar Zumsemann både hans arm, kone og birketræ tilbage.

Oveni får den bebrillede og voksen-kloge ”helt”, storebror Peter, også til opgave at redde lillesøster Anne fra den grumme Månemand og hans tumpede hjælpere.

Det skal forestille at være et slags eventyr – altså en fri fantasi med diverse naturånder plus Nattens Fe og såmænd også Ole Lukøje, der ovenikøbet er lærer for en flok stjerneskudselever.

Det ramler derudad i et sært miks af fabel og eventyr tilsat nogle doser børneproblemer, som mobning, storebror og lillesøsters klassiske had-kærlighedsforhold og ovenikøbet kloger Peter sig så i tide og utide med en omfattende paratviden om universet og alt mulig andet.

- Hjælp, skriger deres udsendte i biografmørket. For selv voksne vil have svært ved at finde hoved og hale i denne omgang kaotiske løjer. Der er ingen bærende, let gennemskuelig tråd i historien, der bare præsenterer en hel masse løsslupne, farverige småhistorier.

Ganske løst knyttet sammen, men uden rigtig at finde ud af, hvad den egentlig vil fortælle.

Men i stedet vælger at plapre løs.

Så mest af alt får du lyst til at sende tegnefilmens bidske puddelhunde efter instruktøren Ali Samadi Ahadi og bide ham godt og grundigt i røven.

Til han tigger om nåde og lover aldrig mere at lave sådan en gang rodet misk-mask. En tegnefilm forklædt, som om den var for børn, men som i virkeligheden blot er en omgang ligegyldig, usammenhængende nonsens.