Guldjagt og nomadeliv

Film - ”Den gyldne jord”

- Der var engang, før grådigheden sejrede. I tidernes morgen var jorden vævet af guld …

Ude på den mongolske steppe lever Amra (Bat-Ireedui Batmunkhw) sammen med sin mekanikerfar Erdene (Yalalt Namsrai), mor Zaya (Enerel Tum) og lillesøster Altaa (Algirchamin Baatarsuren).

Du skal ikke tage dig af de fremmedartede navne. Det er en ganske almindelig kernefamilie, som klarer sig med hårdt slid under barske levevilkår.

Far Erdene supplerer indtægterne fra familiens fåre- og gedehold med reparation af faldefærdige bilvrag.

Og sælger samtidigt Zayas hjemmelavede tørre ost på markedet. Zaya står til gengæld for det daglige slid med dyrene. Sammen med parrets datter. Men det traditionelle nomadeliv er under pres fra de store mineselskaber, der presser på for at overtage jorden og tvinge nomaderne væk.

I Mongoliet er intet mindre end en femtedel af al jord nemlig afsat til minedrift.

Indbyrdes er ægteparret uenige. Zaya er fristet af tilbuddet om at få kompensation for at flytte. Og når mineselskabet er færdige, får de lovning på at få jorden tilbage.

Men Erdeen tror ikke på de gyldne løfter, og når du ser de voldsomme forandringer, de store bare sår i form af et bulldozer-ødelagt landskab, som den hensynsløse minedrift efterlader, forstår du godt hans modstand.

Amra går i skole inde i byen og bliver hver dag kørt derind af far i hans skrammelkasse af en gammel Mercedes Benz og drømmer om at stille op i den nationale tv-konkurrence ”Mongolia Got Talent” med netop sangen ”Den gyldne jord”.

En dag på vej hjem vælter de to rundt med bilen på en humpet jordvej. Far dør,og Amra er nu alene med mor og lillesøster, som mand i huset. Og tager kampen op for at overleve.

Det er en ganske ligefrem, afdæmpet realistisk film, der giver et betagende og nådesløst indblik i en anden og helt fremmed kultur. Fortæller om udnyttelsen og fordrivelsen af nomaderne.

Skuespillet er hele vejen rundt befriende uforstilt. Du tror på de her karakterer og deres indbyrdes tvivl og uenighed. For hvad skal man dog stille op, når store udenlandske firmaer beder én om at forlade jorden?

Mekanikerfar Erdene i form af Yalalt Namsrai personificerer den samlende folkelig modstand, mens Enerel Tum som mor Zaya mere hælder til at give op. Også fordi det daglige hårde slid med får og geder virker så udsigtsløs.

Endelig gør Bat-Ireedui Batmunkhw det dækkende som den sorgramte, indadvendte søn, der kæmper for sin familie, men også forsøger at fortsætte fars kamp mod mineselskaberne.

En overbevisende skildring, bygget på fakta, om ødelæggelsen af en kultur og et landskab. En måde at leve på som har klaret sig under barske vilkår i århundreder og som nu er i fare for at forsvinde.

Her er bjergtagende billeder af det storslåede landskab, der er så smukt, at det gør ondt. Afvekslende med tætte nærbilleder, intime situationer, når nomaderådet holder fællesmøde og har svært ved at nå til enighed.

Eller de tyste, sorgfyldte billeder af den efterladte familie.

- Guld kan man ikke spise eller drikke, lyder det oprørsk fra Zayas søster.

Men hvad stiller du op, når store kapitalinteresser og føjelige politikere ændrer ens livsbetingelser? Når nomaderne selv begynder på primitiv vis at grave efter rigdom og drømmer om et mageligt, trygt liv med vestlig levestandard.

En film uden et færdigt, enkelt smart slogan-svar eller en nem løsning, men desto mere væsentlig i sin skildring af et nomadeliv, der er ved at blive ødelagt.

Vil du have et ugentligt nyhedsbrev fra os?

I så fald skal du skrive en kort besked med din email-adresse til:

brev@kulturen.nu