Tyvstjålen kunst rejser hjem

Dokumentar/film - ”Dahomey”

Kunsten er her 26 kulturskatte, som Frankrig stjal fra den afrikanske stat Benin i 1892.

Faktisk har Frankrig over 7000 stjålne værker, så det her er kun en lille brøkdel af de kunstværker, som blev plyndret fra kongeriget Dahomey, nu Benin.

Det er en smal kunsthistorisk film for et smalt kulturinteresseret publikum. Vi følger rejsen minutiøst fra filmen åbner i Paris, hvor en gadesælger tilbyder neonlysende Eiffeltårns-figurer.

En kurator sørger for, at alt bliver omhyggeligt pakket ned, og kameraet følger minutiøst og meget detaljeret – også en kende for detaljeret – hvorledes de kultiske figurer; statuer med videre kommer hjem.

Her venter et nyt museum på at tage imod. Kunstgenstand nummer 26 er tillagt filmens bærende monolog og fortællerstemmen, som filosoferer over, hvordan det er at blive røvet fra sit hjemland for 130 år.

Hvordan kolonimagten Frankrig med tyveriet også undertrykte beninerne. Så de mistede en del af deres egen kulturelle identitet.

Hjemkomsten bliver fejret i Benin med sang og dans i gaderne og kanonsalut samt ikke mindste en længere maratondebat på museet, hvor unge beninere opflammet og internt uenige diskuterer, hvilken betydning kunstværkernes tilbagevenden har for Benin.

En debat om kulturarv og kolonialisme, som ovenikøbet bliver radiotransmitteret live.

Dokumentaren er flot filmet, ikke bare når de rige og mægtige ankommer i farverige rober til det nyåbnede museum, men også når vi om natten følger kameraet rundt i millionbyen Cotonou.

Diskussion mellem de unge, ophidset og flammende, er det mest spændende ved dokumentaren. For er det nu så vigtigt med de der døde træskulpturen- er det ikke den immaterielle kultur, som er det sande bærende i samfundet?

Dans, musik, traditioner og den ”hemmelige” religion, vodun.

Det er ikke nogen lang film, men den rejser fint spørgsmål om vi – det vestlige Europas tidligere kolonimagter egentlig ikke burde aflevere nogle af de tusindevis af stjålne afrikanske kunst tilbage til de stater, som de blev stjålet fra.

Der bliver langet ud efter ikke bare Frankrig, men kolonialismen i særdeleshed.

Samtidig gør filmens fransk-senegalesiske instruktør Mati Diop ikke noget særligt ud af, at kongeriget Dahomey i løbet af 1700-tallet selv drev indbringende slavehandel.

En væsentlig indkomstkilde for riget, som havde kontakt med de europæiske slavehandlere, der havde anlagt forter ved Benins kyst. Senere kendt som Slavekysten.

Så kongeriget Dahomey byggede også deres rigdom og magt på undertrykkelse af andre nabofolk.

Filmet dokumentar, med gode diskussioner om kunst og kolonialisme.