Ekstremt ubehagelig

Film - ”Club Zero”

Hvad har du på tallerkenen? Kunne du måske overveje at spise lidt mindre og dermed redde verden?

Sig goddag til eliteskolens nye kostvejleder Miss Nowak (Mia Wasikowska), der bliver ansat på initiativ af en af forældregruppens fædre. Han har fundet Miss Nowak på nettet og synes, at hendes ideer om ”bevidst spisning” lyder både spændende, og måske netop det hans egen datter, Ragna, trænger til for at smide et par kilo.

Og efter at have været til en kortvarig ansættelsessamtale med skolens rektor (Sidse Babett Knudsen) går Nowak til sagen med nærmest religiøs overbevisning og uendelig tålmodighed og manipulation.

Simple åndedrætsøvelser og fokus på, hvad der er for enden af gaflen, vil sikre dig sundhed, øget viljestyrke og en god livsfornemmelse.

Dette enkle budskab bliver så kørt længere og længere ud til, vi ender i den totale spisevægring – hvor nej til mad er din personlige måde at redde verden på. Du beskærer C02 udslippet, rammer industrisamfundets overproduktion af usund mad og bliver simpelthen et frigjort menneske.

Det er skræmmende, ganske modbydeligt og samtidig endeløst godt spillet af Mia Wasikowska, der venligt og overbevisende får frelst sin lille gruppe af elever. Der bl.a. tæller den balletdansende Fred, Elsa, den evigt sultne Ben, Helen og Ragna.

Iført deres gennemførte grimme skoleuniformer, gule poloer, slaskede beige shorts og blå strømper bliver de drevet længere og længere ud i spisevægringens vanvid.

Underlægningsmusikken med tromme tilføjet skingre, disharmoniske stålstrenge understreger, at der er noget fuldstændigt vanvittigt forkert ved hele projektet.

Men hver gang der er forsigtigt optræk til forældrebekymring afviser rektor - i øvrigt glimrende spillet af Sidse Babette – beroligende og bagatelliserende.

Hvad får man ud af at se denne film? Udover en nærmest uimodståelig trang til at kvæle miss Nowak?

Det er ekstremt ubehageligt at se, hvorledes hun udnytter sine elever. Deres svaghed og usikkerhed og forvandler den til stålsat tro på, at hvis jeg nægter at spise – tror på det fuldt og fast – så behøver din krop ikke mad.

Udnytter deres offervilje og parathed til at ”ville gøre en forskel”, i en verden fuld af fake news, hvor fakta og sandhed bliver erstatter af kostvejlederens udokumenterede påstande. Hendes intimiderende udnyttelse af deres usikkerhed.

Samtidig med at børnenes velbjærgede forældre totalt svigter deres børn ved ikke at gribe ind i tide.

Det er ubehageligt, ubehageligt, ubehageligt, men samtidig sætter filmen skarpt fokus på vores rige velfærdssamfunds usunde optagethed af mad og sundhed. Som her hvor det at være sund bliver forvandlet til selvskade.

Unge manipuleret af kostvejlederens endeløs række af overbevisende forklaringer. Understøttet af forsimplede madplancher.

Stærkt ubehagelig film, som jeg vil anbefale, at ingen med spiseforstyrrelser går ind og ser. Også fordi den efterlader både de unge, deres forældre og os biografgængere hjælpeløse og afmægtige.