Den guddommelige maler

FILM - ”Caravaggios skygge”

Italiensk, melodramatisk og farverig skildring af maleren Caravaggio (1571-1610), der revolutionerede datidens malerkunst med sin inddragelse af realistiske elementer.

Magtfulde figurkompositioner med dramatisk lyssætning blev indført i religiøse værker og altertavler, så apostlen Peter ikke var til at kende fra den fattige tigger, som maleren brugte som model.

Det faldt ikke lige i den katolske kirke smag, så da filmen åbner er Caravaggio (Riccardo Scamarcio) på flugt fra en mordanklage, har slået sig ned i Napoli og venter på via magtfulde aristokrater at modtage pavens benådning.

Hvad Caravaggio ikke ved er, at kirken har sat undersøgelsesdommeren, ”Skyggen” (Louis Garrel) til at efterforske og finde maleren. Undersøge hans maleri og finde ud af om hans maleri er så kættersk, at kirken må gribe ind.

Men Caravaggio er ikke alene folkets maler. Han bliver også beskyttet af markis Constanza Colonna (Isabella Huppert), pavens egen kardinal Del Monte (spillet af filminstruktøren Michele Placido selv – red.) og sågar hans nevø.

Men da maleren leder efter en mandlig model i Napolis snævre gyder og kriminelle miljø, bliver han overfaldet af hævngerrige familiemedlemmer til den mand, han er anklaget for at have myrdet.

Det er en film, der ubesværet låner flittigt og godt fra malerens egne kompositioner.

Masser af scenerne er filmet i halvlys med utydelige omrids og så enkelte stærkt belyste områder. Det er lidt som at se på billeder af de store hollandske mestre, Rembrandt og Vermeer, i al sine mørktonede vælde.

Samtidig er der gjort god plads til at vise, hvordan de realistiske elementer igen og igen dominerer i Caravaggios maleri. I kraft af undersøgelsesdommerens afslørende inkvisitor-arbejde.

Der bliver spillet igennem for fuld skrue. Meget lidenskabeligt, og meget italiensk. Riccardo Scamarcio er god og overbevisende som den livskraftige maler og slagsbroder, der lever livet for fuld skrue.

Med både den smukke prostituerede Lena (Micaela Ramazzotti), men åbenbart også med smag for unge drenge.

Louis Garrel er også både koldsindig afdæmpet og skræmmende, som kirkens udsendte, der forhører høj som lav for at få ram på den guddommelige maler.

Her er også Isabella Huppert i vanlig stilsikker optræden, som velgører og mentor, men også rent fysisk sensuelt tiltrukket af den malende vildbasse.

Her er orgieagtige fester, her er tableauer, der nærmest er pillet ud af Dantes Helvede, alt imens vi følger Garavaggios kamp med lærredet.

At føre det guddommelige nærmere til mennesket. Ved at male billeder af drukkenbolte, ludere, tiggere kriminelle og udstødte.

Det er en eksplosiv film, fyldt med store følelser. Så store at der næsten ikke er plads til dem. Heller ikke på det store biograflærred.

Men den griber i al sin farverige skildring af en maler, der kæmpede for at skabe et anderledes maleri..

Hans maleri ”Den døde Maria”, malet med inspiration fra og efter en luders opsvulmede lig, skulle egentlig være brændt efter ordre fra den katolske kirke. Men blev købt via omveje af den hollandske maler Rubens og kan i dag ses i Louvre i Paris.

Det er et blodigt, psykologisk livsdrama, der her er blevet forvandlet til film, og selv om der indimellem går lige vel meget pompøsitet i replikkerne, vinder billedsiden igen og igen.

Det er simpelthen flot film. Og bestemt et godt bud på en god sommerfilm at flygte ind til, når regnen igen styrter ned.