Skip to main content
filmanmeldelse

Nydelig og charmerende, men lidt kedelig

FILM: "Buster Oregon Mortensen" Bille August lavede i starten af 1980'erne den ualmindeligt charmerende tv-serie om Buster. Den blev siden klippet sammen til en film. Det er nu så længe siden, at de fleste har glemt det. Derfor kommer der en ny film om drengen Buster, der elsker at trylle.Dengang i 1980'erne var Danmark stærk på børnefilm. Det er siden gået betragteligt tilbage, og børnefilm i dag er en flådeproduktion, hvor man laver en stribe film med de samme figurer. Vi nævner i flæng "Far til fire" og "Min søsters børn". Serier af film, der aldrig burde være skabt set ud fra et kunstnerisk synspunkt. Hvad jeg frygter lige nu er, at Buster blot er den første i en lang række film, hvor charmen er i frit fald, jo flere film der laves. Og bagmanden bag meget af er Martin Miehe-Renard. Han har instrueret både søsterbørn og firebørn. Og nu også "Buster". Aldeles charmerende børneskuespillere Charmen her og nu kan imidlertid ikke tages fra Manfred Weber Cortzen og Kerstin Jannerup Gjesin...