Skip to main content
FILM

Bridget får en dating-app

FILM -”Bridget Jones – Vild med ham” Trist enke søger seksuel vækkelse. Letbenet komedie. Jovist og så alligevel med alvorlige øjeblikke midt i al hurlumhejet og de velturnerede one-liners, mens enken Bridget Jones (Renée Zellweger) forsøger at finde ud af, hvad hun skal stille op med sig selv efter at hendes Mark (Colin Firth) døde for fire år siden. Efterlod hende som sørgede alenemor med to elskelige børn, der er ved at drive hende til vanvid. Hun får sig via en veninde en datingprofil og søreme om hun ikke kommer i nærkontakt med parkbetjenten Roxster ( Leo Woodall), der er kropsformet som en mandlig Barbie-dukke. Så kører det derudad med kys og kram mellem den midaldrende kvinde og drengemanden - kaldet "boy toy" af veninderne. Omkring parret møder vi også vennen og eks-elskeren Daniel (Hugh Grant), der med tør platkynisk humor giver den som afdanket, uforbederlig playboy. Gæt en engang om han har det som blommen i et æg i den rolle … Men der er også den irriterende evigt fløjtebl...