Skip to main content
Film

Voldtægt på krydstogt

Film - ”Birthday Girl” En grum voldtægtshistorie rammet ind af luksus-uvirkeligheden på en amerikansk cruiser. Skilsmisse-mor Nanna (Trine Dyrholm) har invitereret sin snart 18-årige datter, Cille (Flora Ofelia Hofmann Lindahl) og dennes veninde Lea (Maja Ida Thiele) på krydstogt i det caribiske med afsejling fra Miami. Der er dømt party-party og gang i festen lige fra begyndelsen, hvor tøserne med mor i front løber mod deres Coco Cruise-kahyt. Blot for at finde den – shit! – alt for lille. Men pyt. Nanna har vin med, og så skal der lægges make-up, og de vil alle tre ud og danse. Men hvad? Skal man være 21 år, før man kan få drinks? Så bytter vi da bare armbånd, problemløser mor Nanna behændigt. Der er gang i diskotekets dansegulv, og især en flok norske gutter på polterabend tiltrækker sig Cille og Leas opmærksomhed. Mens mor Nanna brænder varm på en amerikansk maskinassistent, som hun tilfældigt møder i baren. Så bliver det dagen derpå, kursen er stadig sat mod Bahamas, da mor Nanna ...