Rar, varm og rørende

FILM: "Bamse"

Filmen om Flemming Bamse Jørgensen er både dejlig, varm og rørende. Det er bestemt ikke nogen storfilm, men det er rart, så længe det står på.

Vi får nogle nedslag i Bamses liv, og vi oplever både nedtur og optur. Men allerbedst er filmen, når vi er hjemme hos Flemming og Käte - Bamsen stor støtte og kærlighed. Samt kone.

Der er magiske øjeblikke, når vi oplever dem sammen. Når man siger, at der bag enhver stor mand står en kvinde (et udsagn man måske skal bruge med varsomhed i dag), så bliver det virkelig vist lige her. Vi møder et par, der virkeligt elsker hinanden. Men vi møder også et par i en vidunderlig symbiose.

Käte er personen, der får Bamse til at fungere. Det er hende, der har øje for, om en melodi lige skal skrues op i tempo. Eller om der er en tekstting, der ikke helt fungerer. Men hun er sandelig også den opofrende kone, der ofrer sig for mandens karriere.

Noget, jeg savner i filmen, er Flemming og Kätes første møde. Det havde været en gevinst, hvis vi lige havde fået den romantiske sløjfe med.

Vi møder Bamses venner på forskellige stadier af livet. Vi møder dem først som det glade party-band, der spiller musik med sjove tekster. Vi møder dem, da de vinder det danske melodigrandprix. Vi møder dem - Bamse alene - da karrieren når bunden, og han må stå og synge akkompagneret af en spolebåndoptager i et storcenter. Vi møder ham igen, da han har skiftet vennerne ud med nogle virkeligt stærke musikere. Og vi møder ham, da han - mod alle odds - laver en soloplade med sjælere.Og rammer en guldåre.

Det er også en udviklingsfilm, for vi møder Flemming første gang, da hans adoptivfar tager ham hen til den lejekasserne i Randers, hvor hans biologiske forældre bor. Mor er trækkerpige og far er voldelig alfons. De fik 12 børn. Kun et enkelt undslap armodet: Flemming.

Vi oplever ham angle efter Fatters kærlighed. Fatter er kaldenavnet på hans adoptivfar, som alene har adopteret ham for at have en søn, der kan arve hans fabrik.

Det er en kærlighed, der er svær at opnå, for Fatter er skuffet over at sønnen spiller musik i stedet for at påtage sig rollen som underdirektør.

Det er Henrik Birch, der spiller Fatter, og med den rolle beviser han endnu engang, at han i særklasse er en af landets bedste birolle-skuespillere. Det er en lille rolle, men den brænder sig fast i bevidstheden.

Det er dansk films efterhånden store es, Anders W. Berthelsen, der spiller Bamse. Sminket til gigantisk størrelse med kæmpevom og tredobbelt-hager. Det er virkeligt flot arbejde i sminkerummet.

Selvfølgelig kan Anders W. Berthelsen ikke synge som Bamse, men han giver det et aldeles hæderligt forsøg, og han kommer tørskoet i land med sin sang. Bedst er han dog i de mere melankolske øjeblikke - og det er jo også her, filmen er bedst. Når den handler om kærlighed. Og anglen efter Fatters om ikke kærlighed så i det mindste respekt. Men også i skildringen af den afgrundsdybe kærlighed mellem Flemming og Käte.

Smukt står også Johanne Louise Schmidt som Käte. Nok er hun en bette spinkel pige, men det lykkes hende fuldstændig at ramme rollen som det anker, der tøjrer Bamse så solidt, at han kan få succes.

Vi må også huske at fortælle, at filmen laver et pænt og realistisk billede af for længst svundne tider. Her er 70'ere, 80'ere og 90'ere, så de er til at genkende. Og gen-elske.

Det er naturligvis svært ikke at sammenligne Bamsefilmen med John Mogensen-filmen fra for fire år siden, og de to film er da også bygget op på omtrent samme måde. Her hos Bamse er der dog knap så mange sange med, og det er i grunden rart. Til gengæld lykkes det Ole Bornedal at få lidt mere nærvær med i sit portræt af Mogensen. Der er flere facetter med.

Det ændrer dog ikke ved, at filmen om Bamse virker aldeles troværdig, og den er et gennemført kærligt portræt af den store sanger med den store stemme, der kollapsede ud af livet for 11 år siden, da kroppen ikke længere kunne klare vægten af så meget Bamse.

For god ordens skyld skal vi lige fortælle dig, at du skal blive siddende i biografen, til rulleteksterne er forbi. Under rulleteksterne ser vi den rigtige Bamse synge en sang, der faktisk rammer det hele ind med en smuk tekst, der forklarer alting. Så blive endelig siddende.

Foto: Martin Dam Kristensen