Skip to main content
Film

En rar lastbilfar

Film - ”Asfalt” - Æ kører o æ motorvej, men æ vil heller flyve i en flyvemaskin…Sådan synger Johnny Madsen, og selvfølgelig får vi det nummer i denne danske roadmovie. Der er dømt bundsolid, dansk socialrealisme i historien om lastbilchauffør Lasse, der pludselig får uventet og uønsket besøg af sin voksne datter René i førerhuset. En ganske almindelig dag, hvor Lasse (Michael Asmussen) har startet dagen, som han plejer. Med en smøg, en ren t-shirt, en håndfuld piller og en nøje afmålt slurk vodka. Hvad så – kære læser? Levede det ikke perfekt op til dine fordomme om asfaltens cowboys, der tilbringer timer, dage og uger på landevejen for at sørge for, at vi får transporteret varer og gods rundt, så landet og produktionen ikke går i stå. Men denne dag er alligevel lidt anderledes. For Lasses datter René (Viilbjørk Malling Agger) - fra et for længst ganske forlist forhold - har helt ”out of the blue” indtalt en telefonbesked, om at hun faktisk har brug for, at han kontakter hende. Men Las...