En rar lastbilfar

Film - ”Asfalt”

- Æ kører o æ motorvej, men æ vil heller flyve i en flyvemaskin…Sådan synger Johnny Madsen, og selvfølgelig får vi det nummer i denne danske roadmovie.

Der er dømt bundsolid, dansk socialrealisme i historien om lastbilchauffør Lasse, der pludselig får uventet og uønsket besøg af sin voksne datter René i førerhuset.

En ganske almindelig dag, hvor Lasse (Michael Asmussen) har startet dagen, som han plejer. Med en smøg, en ren t-shirt, en håndfuld piller og en nøje afmålt slurk vodka.

Hvad så – kære læser? Levede det ikke perfekt op til dine fordomme om asfaltens cowboys, der tilbringer timer, dage og uger på landevejen for at sørge for, at vi får transporteret varer og gods rundt, så landet og produktionen ikke går i stå.

Men denne dag er alligevel lidt anderledes. For Lasses datter René (Viilbjørk Malling Agger) - fra et for længst ganske forlist forhold - har helt ”out of the blue” indtalt en telefonbesked, om at hun faktisk har brug for, at han kontakter hende.

Men Lasse har jo travlt med sit. Han skal hente stole og borde og andet godt til 50 års jubilæumsfesten i transportfirmaet. Og så må han lige helt pludselig klampe bremserne helt i – for lige der foran den tonstunge lastbil, står fucking René. Og inden Lasse kan nå at reagere, har hun sat sig ind på passagersædet og begynder at gumle hans leverpostejmadder i sig.

Det viser sig hurtigt, at René virkelig har en ordentlig omgang problemer, som ikke sådan er lige til at løse. Men den tavse lastbilchaufførfar stiller alligevel op og forsøger på sin egen måde at hjælpe sin datter.

Michael Asmussen gør det godt i rollen som fåmælt lastbilchauffør, og han spiller tilpas afdæmpet uden at blive til maskulin kliche.

Simpelt hen en rar mand, der mere er til at gøre noget ved tingene, ganske handlekraftigt, men dermed også faktisk utilsigtet får gjort situationen værre. Fordi han ikke får forklaret sig. Heller ikke over for dem, der elsker ham.

Over for ham spiller Viilbjørk Malling Agger så datter. Det gør hun heller ikke dårligt, men kors, hvor hun indimellem snøvler og sjusker med sin udtale, så det rent faktisk er svært at høre hendes replikker.

Eller er det bare dårligt mikrofonarbejde?

Ud over Johnny Madsens nummer bliver der selvfølgelig også plads til D-A-D’s ”Sleeping My Day Away”, mens lastbilen kører gennem det frostdækkede og tågede vestjyske landskab.

Mens Lasse og René forsøger at finde en løsning på hendes problemer, der også involverer politiet, og de samtidigt lige så stille også finder hinanden.

Det handler om forældresvigt tegnet med tydelige socialrealistiske streger – måske også for tydelige. Men det er herligt at se hverdagsbilleder fra et andet Danmark, det nogle kalder udkant, hvor livet også leves – men på andre betingelser i den velbjærgede middelklasse.

Hvor du kan blive gravid med ”en pudderpik på et lokum i en weekendudgang”.

Lasse føler, at han skylder René, og det gør han vel også – han gør i hvert fald, hvad han kan på sin egen måde.

Ganske elegant får filmen også plads til nogle uventede drej og overraskelser, der åbner for dybere lag i fortællingen. Og samtidigt prikker til vores egne ubevidste fordomme – ganske som dem datteren René har i forhold til sin far – og dermed åbner op for en anden kontakt og nærvær

Så vi pludselig ser de to i et andet lys – lastbilfaderen og hans ”lille møgunge”, som han elsker.

En fin lille film.