Sluddervoren erindringstur

FILM - ”A real pain”

Roadmovie, som blander drama og komedie. Om to jødiske fætre, som drager til Polen.

De har været tætte engang, og grupperejsen her er tænkt som et forsøg på at blive det igen og samtidig lære noget om den dystre baggrund, de kommer fra. Som tredje generationsjøder, hvis bedsteforældre overlevede nazisternes "endlösung" og emigrerede til USA.

Benjamin også kaldet Benji (Kieran Culkin) er det charmerende pothoved, mens David (spillet af instruktøren selv, Jesse Eisenberg) er gift reklamemand med en lille datter derhjemme.

David har arrangeret rejsen, og snart møder vi gruppens øvrige deltagere i Warszawa. Den fraskilte Marcia (Jennifer Grey), et pensionistægtepar samt den konverterede jødiske sorte amerikaner Elog, og så kan dannelsesrejsen ellers gå i gang.

De to fætre følger med, men har også en plan om at skulle besøge deres elskede og netop afdøde bedstemors hus.

Vi følger gruppen, mens de besøger et monumentalt mindesmærke for ghetto-oprøret. Det jødiske folk var ikke blot hjælpeløst slagtekvæg, forklarer den britiske guide James (Will Sharpe). Han gør sig bemærket ved en uendelig faktabaseret ordstrøm, der til sidst pisser Benji alvorligt af.

For 80 år siden ville vi være stuvet sammen i en kvægvogn på vej til en kz-lejr. Tænk lige over det. Lyder hans argument. Det er mennesker vi taler om, ikke blot tal og fakta.

Jødeudryddelsen sætter den alvorlige ramme om de to brødres personlige forskelligheder, og Davids delvis skjulte misundelse på sin frække og ligefremme fætter.

Der ligger en personlig smerte og et savn gemt her, men det er som om filmen aldrig kommer i mål med at forbinde den grusomme holocaust-historie med sine hovedpersoners forsøg på at acceptere hinandens forskelligheder.

Skuespillet er såmænd okay. Kieran Culkin har ikke svært ved at spille grænseoverskridende, rablende og småflitrende samt ulideligt dominerende, mens Jesse Eisenberg tager sig kompetent af rollen som den bekymrede, alvorsmand, der så gerne vil tættere på sin fætter.

Der måske i virkeligheden er tættere på virkelig personlig smerte og afmagt i forhold til sit eget liv. Præget af sin bedstemors død. Og af sine oplevelser i Polen.

Hele historien er svøbt i Chopins formfuldendte klavermusik, men det lykkes aldrig filmen at binde en overbevisende sløjfe på denne historie.

Det bliver en konstant snakkende, sluddervoren historie, der gerne vil forbinde morsom, fræk komedie – Benjis job – med et ganske realistisk, næsten ordløst faktuelt tilbageblik på jødeudryddelsen.

Illustreret og filmet med et besøg i kz-lejren Majdanek, få kilometer fra den polske Lublin.

Du fornemmer ikke virkelig smerte og et afgørende gennembrud i forholdet mellem de to fætre.

Det bliver lidt vel meget Disney-mainstream, svøbt i Chopin, ganske følsom sine steder, men uden at vi for alvor kommer tæt på fætrenes egen traumatiske smerte.

Filmens blanding af overkæk humor og holocaust fanger ikke. I hvert fald ikke denne anmelder.