En helt?

FILM: "A Hero"

Rahim sidder i fængsel. Han har nemlig gæld, og det er åbenbart nok til at sende en i fængsel i Iran. Det er svogeren, han skylder penge. Han kautionerede nemlig for et lån.

Rahim får to dages udgang fra fængslet, og her vil han forsøge at rede trådene ud og lave en afdragsordning med svoger. Rahin er fraskilt, og hans nye kæreste har fundet en taske med guldmønter, og der er penge nok til at betale en fjerdedel af gælden her og nu. Vel ude af fængslet må Rahim så afdrage resten.

Tror han.

Svoger er nemlig meget vred på Rahim, og han ser helst, at han rådner op i fængslet. I stedet beslutter Rahin at finde den person, der har tabt pengene. Det lykkes. Fængselspersonalet lækker historien til pressen, og pludselig er Rahim en helt.

Alting kommer an på øjnene, der ser. Og der i biografmørket ser vi en veltalende og særdeles køn mand, der tillige er ærligheden selv. Så naturligvis hepper vi på, at forehavendet skal lykkes for Rahim.

Men så kommer den snigende. Mistanken.

Er Rahim i virkeligheden ekstremt udspekuleret og har regnet hele plottet ud? Eller er han godheden selv?

Der er lagt spor ud til begge dele, så du må selv afgøre det, hvis du kommer i biografen.

Det er præcis filmens stærkeste side: At man som seer kommer i dommersædet.

Filmen foregår i Shiraz i Iran. Filmen giver derfor også et godt billede af livet der. Og den giver et særdeles skarpt billede af det, der styrer livet på de kanter: Ære.

Alting går ud på ikke at kvaje sig, så ens ære kan anfægtes. Og kan den det, ja så går det ud over din familie. Så er du nemlig beslægtet med en vanæret.

Det er faktisk interessant at opleve, hvordan dette æresbegreb er nøglen til alt. På et tidspunkt sværger Rahim - på sin søns liv. Det er altså stærke sager, at tage ens søn til indtægt for, om man taler sandt.

Vi ser også masser af andre vinkler på, hvordan livet leves. Vi ser kvinder - også stærke kvinder, der har bukserne på. Vi ser hengivne børn. Vi ser børneopdragelse. Vi ser hvordan man kan betale sig fra at undgå en dødsdom. Og det er interessant at opleve.

Filmen fik en andenplads ved festivalen i Cannes (Grand Prix), men den er også lavet af Irans største nulevende instruktør, Asghar Farhardi.

Men også Amir Jadidi skal have et par ord med på vejen. Det er ham, der spiller den trængte Rahim. Det går han med passion og indestængt vrede. Helt grundlæggende har han dog en eventyrlig charmerende udstråling, og derfor kan man næsten ikke stå for ham. Han er jo også filmens helt. Eller er han?