TV-SATIRE: "Ellen imellem" afsnit 6
For tre uger siden anmeldte jeg DRs seneste forsøg i satiregenren: "Ellen imellem". Jeg lavede den mest nedrige og ondskabsfulde anmeldelse fra denne pen i årevis. For det var virkeligt ringe.
Jeg skrev også i min anmeldelse dengang, at formatet måske kunne bruges, hvis man tog en politiker i studiet. For politikere skal kunne tåle lidt af hvert. De er i forvejen ganske manipulerende, hvis de ikke blot taler uden om.
Mine bønner blev hørt. I afsnit 6 er det Morten Messerschmidt, der er i studiet.
Denne gang må det lykkes, tænkte jeg. Men så så jeg, hvem der sad i baglokalet: Erik Høgh-Sørensen.
Altså manden, der forsøgte at stille op som modkandidat under formandsopgøret i Dansk Folkeparti. Manden der blev ekskluderet af samme parti. Manden der i den grad har et gevaldigt horn i siden på Messerschmidt. Et horn der til forveksling ligner blindt had.
Det kunne jo have været sjovt, hvis det var Pernille Vermund, der sad i baglokalet. Eller Sofie Carsten Nielsen. Eller stort set alle politiske modstandere. Nu blev vi i stedet vidner til en personlig vendetta mod formanden for Dansk Folkeparti.
Det siges, at Erik Høgh-Sørensen er journalist. De spørgsmål, han stillede via øresneglen, vidner dog om en mand, der har sovet under hele journalistuddannelsen. Det var spørgsmål baseret på fordomme, ikke på fakta. Det var ganske enkelt en krænkelse af alle journalistiske principper. Det var et lærestykke i, hvordan journalistik ikke må bedrives.
Man sad jo og holdt med Messerschmidt. Og man nikkede anerkendende hver gang han afslørede spørgsmålene som nonsens og uresearchet tomgangssnak. Spørgsmålene var en fornærmelse ikke blot mod Messerschmidt, men også mod alle, der tager journalistik seriøst. Her blev ikke blot bunden ramt. Her blev bundet pløjet op af populistiske, uvederhæftige og underlødige spørgsmål, der kom direkte fra de sociale mediers kloak.
Hvis de tidligere afsnit i serien har været dumme, så er dette lig med nul hjerneaktivitet hos den redaktør, der har tilladt, at det bliver sendt. Den redaktør fortjener næsten (men også kun næsten) selv at blive smidt i de sociale mediers kloak.