Den danske Tintin genopstår

Tegneserie - Werner Wejp-Olsen: ”Peter og Perle 1”

Den danske tegneserieforfatter Werner Wejp-Olsen (alias WOW) gik bort i 2018. Det er muligt, at man skal tilhøre “boomer” generationen for at vide, hvem Wejp-Olsen var. For denne flittige tegneserieskaber var særdeles produktiv ikke blot med sine kendte strips i dagbladene, men også for sine vittighedstegninger i ugebladene helt tilbage til 60-erne og frem til 80-erne.

Forlaget Eudor genudgiver nu samlet Werner Wejp-Olsens serie “Peter og Perle”, det første bind med fem eventyr.

Peter er en dreng, der ikke blot er modig og frygtløs, men også særdeles nysgerrig. Peter kompagnon er hunden Perle. Perle siger ikke ret meget, men kan dog, ligesom Tintins Terry, tale til Peter, når det brænder på.

Peter og Perles eventyr er fyldt med spænding. Wejp-Olsen fortæller i forordet, at Peters univers var inspireret af mange forskellige populærkulturelle genrer, men ikke mindst westerns og agentserier.

Derfor er Peters univers befolket af hemmelige efterretningsagenter (Uffe Anthoni), falske baroner, distræte professorer (P. W. Dingle), megalomaniske forbryderkonger, vanvittige videnskabsmænd (Doktor Pnock) og selvfølgelig “jomfruer” i nød.

Teknologien mangler heller ikke, for selvfølgelig skal agentserier have minihelikoptere, robotdukker og andre gadgets med.

Werner Wejp-Olsens historier om Peter og Perle har noget godmodigt og naivt over sig. De er sjove, spændende uden dog at være hårrejsende. Men sådan var tiden i 1970erne.

Det er meget svært ikke at synes om Werner Wejp-Olsens streg og stil. Der er noget tiltalende ved den, og ligner lidt det, som mangategneserier i dag gør, ved at bruge store runde og bløde former, fremfor kantede og mere realistiske streger.

Eudors genudgivelse af WOW’s Peter og Perle eventyr er et glædeligt gensyn, der også vækker minder om børnebøgerne “Nikoloj” (en lidt ældre version af Peter-figuren), Fridolin (den lidt rebelske teenager), Momsemor (med den propre næve), gådeløseren inspektør Dick Danger, og selvfølgelig de danske Felix album (Felix og denne energikilde/og oliekrisen, Felix og vidunderstoffet m.fl.).

Det var en anden tid, og det var et andet serie format, der skulle passe til uge- og dagspressens udgivelsesrytme.

Så for en generation af “bingere” er det skønt at kunne få (næsten) det hele på en gang, og ikke skulle vente til næste uge. For en generation af “boomere” er det et ærbødigt nik til en betydningsfuld serieskaber.

Tak for et velklingende vuf, WOW!