En Rose i vintermørket

Tegneserie - Milo Manara & Umberto Eco: ”Rosens Navn, bind 1”

Det var måske blot et spørgsmål om tid, før den ville komme. Så mange store værker er blevet udgivet som tegneserie.

Der er sikkert nogle læsere, der husker “Illustrerede Klassikere” og “Klassiske Fortællinger”, der på dansk blev udgivet i 1950 og frem til 1970erne. Her blev både ”Greven af Monte Christo”, ”Robin Hood”, ”Gullivers Rejse”og mange andre klassikere omskabt til tegnet streg.

Og nu er det så sket: Umberto Ecos bestseller “Rosens Navn” fra 1980 er blevet oversat til en fabelagtig grafisk roman af italienske Milo Manara (1945). OG den korte historie er klar: For Eco elskere og nørdede tegntydere, så er Manaras grafiske version af Umberto Ecos middelalder noir roman bestemt årets ”must have”. Her hvor det er ved at rinde ud.

Ecos “Rosens Navn” har altid haft en særlig plads, både i anmelderens private bibliotek, men også som faglig reference til at forstå, hvordan tro og betydning, latter og mordlysten dedikation heller ikke var fremmede for middelaldermennesket.

Til dem der ikke kender Umberto Ecos omfattende litterære arbejde, er den korte historie: Eco elskede bøger. Og derfor starter Manaras grafiske udgave også med, at Signeore Eco er på sporet af et tabt manuskript forfattet af abbeden Vallet. 

Historiens slør fjernes, Ecos ansigt fortoner sig, og vi er i et uvejsomt landskab i selskab med Adso, søn af Melk, og William … af Baskerville! Ja, Eco elskede også sine intertekstuelle referencer kombineret med hans forkærlighed for detektivarbejde.

Adso er i lære hos William, der skal lære ham lingvistik teologi og fysik. Men måske det vigtigste af alt: At kunne se det, der ikke er der, men har været der. 

Adso og William ankommer til det navnkundige kloster, som efter sigende skulle gemme på verdens største bibliotek. Adso og William bliver budt velkommen af køgemesteren Remgio fra Varagine. Ganske få sider senere forstyrres William og Adso af klostret overhoved, og mysteriet er igang: Der sker djævelske ting i det hellige kloster!

Til de læsere, der kender til Ecos “Rosens Navn” er der ingen grund til at opliste de talrige mord, intrigante forviklinger eller plottwists som romanen er bygget op omkring.

Men det er spændende. Og det er krævende.

Ecos intention var ikke at gøre det let at begribe verden. Nej, det er et slidsomt detektivarbejde, og en kæde af spor, som vi følger sammen med Adso og William.

Umberto Ecos “Rosens Navn” er et omfattende værk. Filmversionen fra 1986 instrueret af franskmanden Jean-Jaques Annaud var nødt til at finde en særlig vinkel, og dermed reduceres kraftigt i Ecos oprindelige materiale.

På samme måde har Milo Manara skulle vælge vinkel. Og selvom Manara faktisk formår at skabe en middelalderstemning med sin farvelægning, så er Manaras fremstilling af Rosen, dn unge kvinder som Adso møder og har samkvem med, et noget andet skær.

Men det er et flot skær, som lader Manaras fortolkning af Ecos værk træde klart frem.

Helt i Ecos ånd eller efter Ecos sporgivning, med udredninger, sidehistorie og historisk kontekstualisering, har Manara også skabt disse “voice over” sekvenser, hvor histories samtid præsenteres.

Og ikke mindst præsenterer den voldsomhed, som mennesket åbenlyst også kunne mobilisere for flere århundrede siden.

Milo Manaras grafiske version af Umberto Ecos “Rosens Navn” er et must. Et must for semiotikere (I ved selv, hvem I er). For populærkulturelle nørder. Men også et must for de læsere, som husker, hvordan Illustrerede Klassikere tog de store værker fra “civilisationens bibliotek” under kyndig behandling.

Det er Faraos Cigarer, der har udgivet Manaras “Rosens Navn”, med kyndig oversættelse af Nina Gross. Forlaget Faraos skriver om udgivelsen, at de ønsker at flere internationale tegneserier udgives på dansk, så flere danske læsere kan kaste sig over tegneserier som den niende kunstart. 

Og som nævnt: Denne tegneserie eller rettere grafiske udgivelse kan noget.

Manaras “Rosens Navn” er noget anderledes i stil og tone end de mange farverige superhelteudgivelser, som Faraos Cigarer også står for. Men netop variationen, og ambitionen om at læse postmoderne klassikere som tegneserie, har stor værdi.

Men hvornår kommer bind 2? Det kan så være denne anmelders lille mysterium.