Skip to main content
Tegneserie

Musketerer går manga

Tegneserie - Néjib og C´dric Tchao: “De Tre Musketerer 2: Milady”

Forlaget Cobolt har på dansk udgivet den tyrkisk fødte grafiske designer Néjib og tegner Cédric Tchaos  “De Tre Musketerer” i et bekvemt pocketformat.

Denne nyfortolkning af Alexander Dumas’ navnkundige fortælling om kampen om magten i 1700-tallets Frankrig er ganske intens.

Karaktererne behøver nærmest ingen introduktion: Trekløveret den adelige Athos, den livsnydende Porthos og den åndelige Aramis får selskab af den unge D’Artagnan fra Gascogne.

Ung og naiv kaster D’Artagnan sig ind i kampen for kongen og mod den grå eminence Richelieu. Og det bliver voldsomt.

Der er lavet rigtigt mange adaptation eller udlægninger af De Tre Musketerer, alene i tegneserieformat.

Men det gør hverken  trekløverets univers, plottet mod den franske konge eller skakspillet med den hårdtslående Milady Dewinter mindre interessant i denne mangaversion.

Mangaformatet er tidens stemme. Det er længe side, at biblen blev “remedieret” som det hedder til mangastilen. Altså hvor de “originale” elementet bliver genbrugt og genfortalt på en ny måde.

Og det kan noget. Også selv om udgivelsen er i sort-hvid.

Det er som at se en film, bare uden lyd og farver. Manga sparker nærmest læseren i ansigtet, og åndenøden er uundgåelig.

Néjib og Cédric Tchaos nyfortolkning gemmer på en lille overraskelse, som desværre kræver, at man kender Dumas’ oprindelige historie.

Men det i sig selv er bare en opfordring til at læse mere om musketererne, og tiden omkring den franske Solkonge.

Og der er faktisk mere at lære i dette pocket album.

Den franske tegneserieforfatter og historiker Jean-Michel Coblence står for et efterord, der giver glimrende baggrund for at forstå historiens hvem, hvornår, hvordan og hvorfor.

Men der bliver ikke skrevet særlig meget om de film, pocket udgivelsen er inspireret af.

Den remediering må læseren selv ud for at opspore - bevæbnet med et klingende kreditkort og en kulørt kappe.

Tegneserie

  • Néjib og C´dric Tchao:
  • “De Tre Musketerer 2: Milady”
  • 176 sider, paperback, 159 kr., Forlaget Cobolt

.

.
Arkiv