I brændpunktet af den kolde krig

Tegneserie - Jonas Fink: ”Folkets fjende – bind 1”

”Boghandleren i Prag – bind 2”

Forlaget Fahrenheit genudgav sent dette forår Vittorio Giardinos fantastiske værk om den jødiske unge mand Jonas Fink og hans opvækst i Tjekkoslovakiet i 1950erne og 1960erne.

Når denne anmeldelse ikke er landet tidligere - det med aktualiteten - skyldes det værkets omfang. På gammel dansk kan Giardinos grafiske roman bedst betegnes som et digert værk. Og det er absolut værd at give sig i kast med hen over sommeren.

Jonas Fink er søn af Edith og Arthur Fink. Faren er læge, og familien synes ikke at lide nød. I hvert fald ikke før Arthur Fink bliver anholdt af de kommunistiske myndigheder.

Arthur bliver anklaget for kontrarevolutionær virksomhed og spionage, men mellem linjerne er det ikke hele sandheden. Myndighederne ser Arthur som ikke-ønsket, fordi han er jøde.

Det er et hårdt slag for Edith og Jonas. Men de kæmper for at holde sammen på sig selv, og ikke mindst håbet om, at Arthur skal blive løsladt. Men tiderne er hårde, og håbet bliver tyndslidt.

Jonas får arbejde som bybud for den lokale skrædder. På en af sine ture kommer Jonas til at møde en frodige kvinde, som ikke er bleg for at prøve sit nye tøj foran Jonas. Det bliver Jonas’ først erfaring med at være tæt på en kvinde. Ganske uskyldigt, men desværre mister Jonas sit arbejde.

Edith kæmper sin kamp med myndighederne. Med en salve af breve til Tjekkoslovakiets forskellige ministerier håber hun, at der kan komme klarhed over Arthurs tilstand, og skæbne. Men desværre forgæves.

Systemet insisterer på sin ret til at mistænke fjender af staten, og for at sætte trumf på får Edith at vide, at familiens situation kan blive meget værre, hvis flere tåbelige breve lander på ministerielle skrivebord. Det ser sort ud.

En dag banker sikkerhedspolitiet på Edith og Jonas’ dør. Partiet har fundet ud af, at Edith underviser i fransk for at tjene til dagen og vejen.

Men Partiet kan ikke se, at Edith har nogen læreruddannelse, hvorfor det ikke er passende at risikere, at en jøde korrumperer den tjekkoslovakiske ungdom. Det ser endnu mere sort ud.

Men midt i mørket dukker et lyspunkt op. En udslidt udseende mand kontakter Edith. Jonas tror først, at det er én, der vil moderen det ondt. Men det viser sig, at manden har siddet i samme fængsel som Arthur. Og hvad vigtigere er: Arthur er i live! Håber får fornyet styrke.

Folkets fjende er historien om Jonas’ opvækst i Prag. Hans møde med og læretid hos den drikfældige, men indsigtsfulde håndværker Slavek. De mange besøg på værtshuset Kralik. Jobbet hos den rare arkivar Pinkel.

Og så selvfølgelig mødet med den unge kvinde Tatiana, som Jonas forelsker sig i. Desværre ønsker Tatianas forældre ikke, at hun er i forhold med en jøde, hvis far er fængslet for mistanke om landsforrædderi. Det er ikke let, og efter at have læst Tatianas farvel-brev, har Jonas bare lyst til at drikke fuld, for at glemme.

Boghandleren i Prag er andet bind i Giardinos grafiske fortælling om Jonas Fink. Jonas er blevet 18 år ældre, har fundet en kæreste og er blevet ejer af Pinkels antikvariat. Og han kæmper stadig for at genrejse sin fars ære.

Faren døde 1962, 12 år efter sin fængsling. Men trods nye tider kæmper systemet stadig for sin ret til at bestemme. Jonas kræver erstatning for den uretfærdighed, hans far måtte lide. Men systemet spiller sine bureaukratiske kort, og Jonas er ikke længere naiv.

Jonas møder sin ungdomskæreste Tatiana, der er blevet journalist, og har frihed til at rejse igennem jerntæppet. Jonas og Tatiana genfinder noget af fortidens glød, men der er for mange komplikationer. Ikke mindst at sovjetkommunisterne igen viser deres pansrede ansigt. Det er krig og kærlighed.

Vittorio Giardino har skrevet forord til både Folkets fjende og Boghandleren i Prag. De to forord giver adgang til en forståelse for, hvorfor Giardino valgte at skrive og tegne Jonas’ historie. Og det giver indsigt i, hvordan livet “bag muren” måtte have været.

Giardinos fortællenerve er formidabel. Det kan godt være, at der ikke er så meget overraskende for en læser, der kender lidt til den europæiske historie efter 2. Verdenskrig. Men det er en præstation, at Giardino formår at gengive, hvordan det må have været at leve som ungt menneske i et land og i en tid bag jerntæppet.

Giardinos streg har Hergés præcision og akkuratesse, og Jason Lutes indlevende personskildringer. Der er ikke megen action, men der er masser af følelser.

Fortvivlelse, forelskelse, forargelse, forvirring og forstandighed. Og så er der jo spørgsmålet om aktualitet i en tid, hvor russiske kræfter igen lader pansrede enheder krydse grænser.

Giardinos Folkets fjende og Boghandleren i Prag er ikke bare henvendt til de dedikerede tegneserielæsere, men er ret beset for alle, der gerne vil vide, hvordan det var at leve, da tiderne var meget anderledes.