En fortælling om kærlighed

Kristina Stoltz: Paradis først

I 2019 var min største læseoplevelse uden tvivl ”Cahun” af Kristina Stoltz.  Det var en formeksperimenterende historisk kvinde- og kunstnerroman. Jeg elskede hver en side. Nu har Kristina Stoltz skrevet en helt anderledes roman, i hvert fald i forhold til ”Cahun”, men denne elsker jeg også, og efter hver læsning højere og højere. Dette er virkelig en roman, der fortjener flere læsninger. Og læsere.

I ”Paradis først” rejser romanens hovedperson Kristina tilbage til USA for at gense sin ungdoms store kærlighed, Marlon. De mødte hinanden på Duke University i Durham, North Carolina i begyndelsen af 1990´erne, da Kristina var 18 år. Der var sommerdansefestival, og Kristina var der for at fotografere, og Marlon for at danse.

Hjemme i Danmark var Kristina netop færdig med 2. G, og Marlon studerede økonomi og filosofi i Californien.

At hun rejser tilbage nu så mange år efter, skyldes at Marlon skal giftes, og han har inviteret Kristina med til sit bryllup.

Romanen handler om de relativt få dage, besøget varer, men er samtidig også en rejse tilbage i tiden til, da de mødtes, da de blev gift, og da de forsøgte at skabe et liv sammen i USA, i København og i Prag. En rejse tilbage i erindringen, Kristinas portræt af den mand, hun kendte og den mand, hun møder nu.

Marlon var som ung en karismatisk mand, halvt sort, halvt hvid med store planer om at blive USA´s første sorte præsident, bestsellerforfatter eller den nye Steven Spielberg. Dengang havde han dreadlocks og kunne danse. Nu er han arbejdsløs og bor i en lille (meget hvid) by i det amerikanske bibelbælte.

Dengang forstod unge danske Kristina ikke helt, hvordan det var at vokse op som barn af en sort mand og hvid mor i USA. Det forstår hun nu, og hun forstår, hvor meget det har påvirket den person, Marlon var og blev.

”En brun krop er altid en indtrængende faktor på hvidt domæne, siger han, ligegyldigt hvor i verden det er”.

Romanen springer i tid, og der skiftes mellem ”jeg” og ”du” og ”hun” og ”han”, og på den måde stiller forfatteren store krav til sin læser. Den kan være svært at holde fast i kronologien, men så må man bare læse forfra igen og igen. Og det gør man gerne, for sprogligt er det en stor fornøjelse at læse ”Paradis først”.

Selv om romanen er en passioneret kærlighedsroman om ung, vild kærlighed og en ”roadroman” om at køre rundt og opleve USA både i fortid og nutid, er det også en roman, der gør opmærksom på to store samfundsmæssige problemer i nutidens USA; nemlig race- og klimaproblemer.

Kristina Stoltz er en eksperimenterende, alsidig forfatter, og jeg glæder mig hver gang, hun har skrevet en ny roman!