Sognepræsten giver en omgang

Kristian Ditlev Jensen: ”Bar”

Kristian Ditlev Jensen fik sidste år Drachmannlegatet, Danmarks ældste forfatterlegat, indstiftet til ære for en poet og marinemaler, der satte pris på Pommard, punch og Black Velvet.

Kristian Ditlev Jensen er født i 1971 og bragede igennem i 2001 med den selvbiografiske roman ”Det bliver sagt”, der tager udgangspunkt i seksuelle overgreb under barndommen.

Siden har han været en flittig skribent og er for tiden litteraturanmelder for Weekendavisen, samtidig med at han virker som sognepræst i Skagen. Pr. 1. november  2021 rejser han dog til Anholt for at holde styr på menigheden dér.

Han har aldrig lagt skjul på, at han fra de helt unge år, under studietiden på Universitetet og på Forfatterskolen samt i hans videre karriere, har haft et særdeles afslappet forhold til alkohol under alle former.

I ”Bar”s lange, første stræk gemmer sig da også gennemførte biografiske markeringer.

Vi starter forsigtigt med gåsevin og svinger os kapitel efter kapitel op i stadig større promiller.

Der er ingen bondeanger eller skabagtige bortforklaringer, men der er præcist sansede erindringer fra barne- og ungdomsårene og uforklarligt detaljerede beskrivelser fra de perioder, hvor hele hjernen var lagt i en eller anden form for sprit.

Arbejdsomheden var tilsyneladende intakt, eller spiller pastoren lidt for galleriet?

Forlagsverdenen og dagspressens redaktionslokaler får en herlig gang lak, og her dypper Kristian Ditlev Jensen undertiden pennen i vitriol med en bramfri og stærkt underholdende effekt.

Drikkeriet tager til, og forfatteren får flere og flere knubs undervejs. Fornøjeligheden fordamper og erstattes af en langsom, men sikker deroute. Man rydder ikke op, man vasker sig ikke, går ikke til tandlægen og man kommer på kant med gamle venner og flygtige kærester.

Dybere og dybere ned i sumpen, hjulpet af et monstrøst spiritusforbrug, som er så omfattende, at kadaveret for længst burde have sagt nej, tak.

Men det fortsætter, og her må man så tro, at biografien holder op, og romanen tager over. Mange former for terapi forsøges, men det er kun en stakket frist.

Kristian Ditlev Jensen er for længe siden sluppet ud af sit misbrug, men her kan man se, hvor galt det kunne være gået.

Man må jo hyle som de ulve, man er i blandt, så anmelderen labbede to glas Juliénas i sig under læsningen.

Tak for skænken, Kristian Ditlev Jensen.

Foto: Simon Lilmoes

Vil du have et ugentligt nyhedsbrev fra os?

I så fald skal du skrive en kort besked med din email-adresse til:

brev@kulturen.nu