Uden for lands lov og ret

Ida Jessen: Kaptajnen og Ann Barbara

Kaptajn Ludwig von Kahlen ankommer 4. april 1755 til den jyske hede. På det tidspunkt er heden uopdyrket, og ingen ved, hvem der ejer den. Kaptajnen er 54 år, og mange på hans alder er færdige.

Slidt op eller har slået sig på flasken, men ikke kaptajnen. Han vil bevise, at heden kan opdyrkes. At man med vilje, stædighed og ny viden kan opdyrke heden.

Folk på egnen griner ad kaptajnen: - Hvad skal han derude, hvor ingenting kan gro, hvorfor bygger han sit store hus på bakken og ikke i dalen, ved han ikke, man lever bedst i skjul?

Men kaptajnen giver ikke op, han er arbejdsom og stædig og stolt. Og undervejs støder Ann Barbara Nielsdatter til, som pludselig en sommerdag kommer gående over heden og tilbyder sig som husbestyrerinde.

Den lille sigøjnerpige Anmai Mus flytter også ind i det store hus på bakken. Hende køber kaptajnen for 20 skilling, og så sætter han hende til at vogte får, men han lærer hende også at læse og skrive.

Kaptajnen bliver af kongen og Rentekammeret udnævnt som kongelig opmåler af jorden i Hald Amt, noget, godsejeren Schinkel bestemt ikke synes, er en god idé. Schinkel har ingen matrikelkort på sin ejendom, man han har ikke tænkt sig at lade kaptajnen måle noget som helst.

Schinkel er et helt igennem usympatisk menneske, og han chikanerer kaptajnen på det groveste. Især da han finder ud af, at hans kone Edel Helene Mollerup Schinkel kan lide at tale med kaptajnen. Og især da han finder ud af, at Ann Barbara er flyttet ind hos kaptajnen.

Ida Jessen har skrevet en stor roman om en tid og et sted, hun ikke tidligere har beskæftiget sig med, og det har hun gjort rigtigt godt.

Personerne Ludwig von Kahlen, Schinkel og Edel Mollerup Schinkel er alle virkelige personer, men om hvem der ikke er skrevet ret meget. Så forfatteren har haft rig mulighed for at digte.

Det var en barsk tid og et barsk sted. Heden var øde, forblæst, og der var ulve og røverbander. Der var enevælde i Danmark, og bønderne var godsejerens personlige ejendom.

Godsejeren kunne gøre med sine bønder, hvad han ville, og Schinkel på Hald er et modbydeligt menneske, der mishandler alle omkring sig, både mennesker og dyr. Voldtægt, vold og misrøgt. Og først da kaptajnen sætter sig op imod Schinkel begynder lokalbefolkningen at kunne lide ham.

Ida Jessen har siden sin debut i 1989 skrevet en lang række romaner og noveller, som ofte foregår i små landsbysamfund, som f.eks. ”Den, der lyver”, ”Det første jeg tænker på” og ”Børnene”, der alle foregår i den fiktive by Hvium ved Limfjorden.

Hun skriver med stor indlevelse og psykologisk forståelse for helt almindelige menneskers liv, sorg, glæde og afhængighed af hinanden.

Således også i denne nye roman, hvor hun vækker nogle mennesker til live, som levede under totalt anderledes forhold, end vi gør i Danmark i dag, men som også elskede og hadede og kæmpede med sig selv og hinanden.

Som en lille krølle på historien, kan jeg afsløre at kaptajnen ender i nordjyske Frederikshavn. Og ”Længere væk end Fladstrand kan man ikke komme.”