Bjarne "Tillidsmand" Lausten

Vi skal ikke ret lang ind i Ordkraft- samtalen mellem folketings-socialdemokraten Bjarne Lausten og journalist Jørgen Pyndt, her i Biffens sal C, torsdag, før der viser sig et billede af en mand, som kommer fra ganske små og ydmyge kår.

Født i Skivum 1953, 9. december i et ”himmelbetændt rajfog”, voksede han op på et lille landbrug, 26 tønder, uden el og indlagt vand, sammen med en stor søskendeflok, og han kan også tælle en gevaldig fætter-kusine portefølje.

- 100 fætre-kusiner – et vældigt familienetværk, og det er godt, når man skal vælges til noget. Så kan man håbe på, at de i det mindste vil stemme på en, siger Bjarne Lausten.

Nok var det små kår i barndomshjemmet, men hjemmet stod altid åbent. Også for landevejens farende svende, der både fik husly og sendt afsted med en madpakke dagen efter.

- Man kan godt dele. Det fik jeg med mig hjemmefra.

- Men også at du skal arbejde, klare dig selv og ikke lægge andre til last.

Bjarne var mest til det praktiske i skolen, sløjd og sån. Han var genert og usikker på sig selv, men det ændrede sig da han kom på Vesthimmerlands Ungdomsskole. Her blomstrede han også i kraft af, at der pludselig var piger omkring ham.

- Det skulle være lovpligtigt, at alle unge kom på efterskole herhjemme. Her er for en gangs skyld en sag, hvor jeg er enig med de radikale. Her lærer du at bo sammen med andre og selv løse problemer – uden mor og far.

Samtalen tager udgangspunkt i bogen ”Den sidste rustbanker” skrevet af folketingsmedlem Rasmus Prehn, en bog hvis overskud går til lærlingearbejde i Nordjylland.

Moderator Jørgen Pyndt, mangeårig politisk velfunderet og kyndig journalist i det nordjyske, kender sin modpart godt.

Og det er ikke så meget et spørgsmål om at holde samtalen i gang, som om at holde lidt igen på alle anekdoterne, for at få tegnet et portræt af folketingsmedlemmet, med tilnavnet ”Tillidsmanden”.

Efter konfirmationen kom Bjarne i lære som maskinarbejder på ”Norden” i Aalborg.

En stor arbejdsplads, med ”500 røde kammerater” og masser af faglig aktivitet med både kommunister og socialdemokrater.

Bjarne blev formand for lærlingeklubben og fik udvirket, at også lærlinge fik et armbåndsur som anerkendelse efter endt læretid, ligesom jubilerende ældre kollegaer.

- Det var en god læretid. Alsidig og jeg fik lært både at dreje, fræse og montere, når vi var ude på cementfabrikkerne.

Lausten blev første gang valgt til Folketinget i november 1992, og har siddet der lige siden med en kort 4-årig pause fra 1994 -1998.

- Jeg har nok været en 24-timers folkevalgt. Også været for meget til stede i den rolle, og så til gengæld for meget væk hjemmefra.

- Sådan oplevede jeg det også som tillidsmand. Du er valgt, fordi du kan noget, også håndværksmæssigt, og så skal du tale andres sag, sætte dig ind i deres forhold.

- Det bygger på gensidig tillid og respekt. Folk ved, hvad jeg står for. Og ja – jeg har også altid været bange for om, man nu gør det godt nok.

Lausten er også blevet beskyldt for at være ”sognerådspolitiker”, fordi han gerne kæmper enkeltmandssager fra det nordjyske, hvis han finder, at de bunder i uretfærdighed og mangler ved samfundssystemet. Men den kritik tager han ganske roligt.

- Det gælder om at være sig selv og ikke mene noget andet, fordi det er populært på bjerget. Sådan var det også med efterlønnen, hvor jeg blev fyret som arbejdsmarkedsordfører af daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt for åben tv-skærm.

- Jeg stemte ni gange imod afskaffelsen. Det er rekord inden for partiet, men nu har vi da fået Arne-pensionen.

Pyndt spørger: Du har levet i nu 70 år som et politisk dyr med alle dets konsekvenser og omkostninger – genopstiller du, når der bliver Folketingsvalg?

- Hvis det sker inden for 14 dage - ja. Men jeg har tænkt mig at lave en "Mikkel Hansen", når tidspunktet er der. Men det er der ikke endnu. Du må holde øje med din indbakke!

Foto: Lars Mørch