Skip to main content
Aflysning

Kun én dag med Ordkraft

Covid-19 har også ramt ordene, så Ordkraft 2021 bliver reduceret til en enkeltdags festival. I stedet for de planlagte tre dage, bliver der kun en enkelt dag, lørdag 10. april, med forfatterinterviews, oplæsninger, og hvad der ellers hører til, når den nordjyske ord- og litteraturfestival Ordkraft plejer at indtage Aalborgs Nordkraft. - Netop nu eksploderer smittetallet, restriktionerne bliver strammet, og vi ved ikke, hvordan situationen ser ud til april. Så vi laver en en-dags festival, hvor vi bruger alle det tidligere kraftvarmeværks lokaler og muligheder, siger formand Jørgen Pyndt, Ordkraft. Blandt andet vil Skråens store sal, Royal Stage, danne ramme, når den dansk-kurdiske forfatter Sara Omar besøger ordfestivalen. Hun vil være kendt for bøgerne ”Dødevaskeren” og ”Skyggedanseren”, og med det nuværende forsamlingsforbud vil 500 få mulighed for at opleve hende. - Vi planlægger en stribe to-timers arrangementet, hvor flere forfattere er på samtidigt. Således vil Omar også være på ...