At læse, at tænke, at erkende

Fagbog - ”Poetik – læsepraksis”

Forlaget Gladiator, stiftet i 2013, har godt fat i og fokus på nyere danske forfattere, og topper nu deres udgivelsesprofil op med denne antologi ”Poetik” om at læse litteratur.

Det lille selvstændige forlag sætter nemlig barren højt, når det gælder deres udgivelsesprofil og tilbyder med udgivelsen her et sandt overflødighedshorn af gode tekster om at læse og skrive litteratur.

Med både udenlandske og danske navne. Vladimir Nabokov, Herta Müller og Marguerite Duras hører blandt de udenlandske, men der er også blevet plads til vores egne, Sven Møller Kristensen, Søren Kierkegaard og Rudolf Broby-Johansen.

Det er en antologi båret af brændende ildhu og engagement. For forlaget og dets stiftere ser på skønlitteraturen, som det rum i sproget, hvor en særlig kompleks tænkning kan finde sted, og vi kan nå ny indsigt.

Og så går det ellers derudad i en række større og mindre indlæg. Som en bærende tråd går antologien ind for den umiddelbare, uforstyrrede kontakt mellem læser og værk og er imod al den fortolkningssyge, som forhindrer os i at forbinde os umiddelbart til teksten.

Lad os blive indfanget, besnæret, betaget, forført og såmænd også – måske især ved genlæsning – gjort klogere på os selv, de andre og i sidste ende livet.

Det er tekster i denne bog, som ikke ligger lige til højrebenet for den ikke litterært skolede læser. Susan Sontags ”Imod tolkning” giver sikkert bedst udbytte, hvis du er godt velbevandret i amerikanske forfatterskaber. Men hendes pointe er udtrykt klart:

- Kunsten trænger ikke til en fortolkningslære, men til en elskovslære.

Russiske Nabokov belærer os om, hvad en god læser er. En stor og kreativ læser er en genlæser. For først ved genlæsning, anden, tredje eller fjerde gang kan vi se det fulde og hele billede, som bogen skaber.

Tyske Herta Müller taler om hvad ord, sprog og litteratur kan i forhold til autoritær overmagt. I afsnittet med titlen ”Livsangst og ordsult”. Om at finde et frirum i at skrive.

Helt klart en af antologiens bedre tekster – f.eks. med citatet her:

”Jeg tror lede ved staten og dødsangst giver helt andre sætninger end ligegyldighed og almindeligheder.

Det er jo også derfor, at skrivearbejdet befrier en for angst, det er derfor, det giver fodfæste – et imaginært fodfæste, ikke et virkeligt.

Fodfæste indadtil, ikke udadtil. Men fodfæstet indadtil beskytter indadtil. Og det er meget”.

Det er en bog, mangfoldig og vidtfavnende, fra det højpandede litterære til det selvoplevede nære. Men væsentlig og inspirerende i sit livtag med skønlitteraturen.

Med noget på hjerte både for skribent og læser. Der hver på deres måde er med til at skabe og give litteraturen liv.

Som den først bliver skabt. For derefter at få selvstændigt liv, når den bliver læst.

Og hvilken fryd at genlæse Rudolf Broby-Johansens forsvarstale for sin ekspressionistiske digtsamling ”BLOD”, da han blev dømt i Københavns Byret i 1923.

Straffen var 14 dages fængsel og en bøde. Broby-Johansen appellerede dommen, som han fandt alt for mild.

I forsvarstalen siger han, at det er klart ”at et nutidsmenneske, der ikke er for fej eller imbecil til at se sin samtid i øjnene, ikke har bevidstheden fyldt af elverdans og elskovsdrømme”.

Stærke ord om litteraturens rolle. Sådan som også det overordnede sigte er i denne fagbog. At styrke det fællesskab, det er at læse god litteratur. At skabe nye vigtige erkendelser – hos den enkelte og i det fælles, i samfundet.

En samling tekster, du kan læse til og fra og som giver vældig lyst til at læse nogle af de store forfatterskaber, du endnu ikke har stiftet bekendtskab med. Thomas Mann for eksempel, som jeg stadig mangler at få læst til bunds.

Samt ikke mindst Herta Müller.