Paradokset Europa

Historisk fremstilling - Morten Møller: ”Ud af ruinerne. Vejen mod et forenet Europa”

Europa er et skæbnesvangert kontinent. På den ene side er det bærer af de store ideer om oplysning, fornuft, frihed, fremskridt, demokrati og humanitet.

På den anden side har kontinentet været det sted, hvorfra konflikter, store og små krige over hele verden er udsprunget. Fremskridtet har været og er måske stadig forbundet med uforståelige lidelser og ufatteligt store tab af menneskeliv.

Omfanget af begge dele kan læserne blive kloge på ved at læse historikeren Morten Møllers bog om bestræbelserne på at skabe et forenet Europa, der netop er begrundet i de store tragedier, som Europa trods alle de store og smukke ideer må tage på sin kappe.

Bogen er en glimrende oversigt over fænomenet Europa, og de tanker mange har gjort sig om et fredens kontinent lang tid før afslutningen af 2. Verdenskrig og Jerntæppets sammenbrud.

Den store tyske filosof Immanuel Kant drømte om ”et fredens Europa”. Men ideen går endnu længere tilbage. I middelalderen drømtes der om en europæisk kristen civilisation. Hos Erasmus af Rotterdam i 1500-tallet og efter de blodige religionskrige i 1600-tallet lever tankerne videre.

De realiseres ikke, og i stedet opstår i 1800-tallet ideen om og realiseringen af nationalstaten. Og den er alle tragediers moder, selv om mange intellektuelle som f.eks. Victor Hugo i midten af århundredet drømte om et forenet Europa. Men forestillingen om nationalstaten havde bidt sig fast og levnede ikke plads til forestillinger om et føderalt Europa.

Især de skiftende konstellationer mellem Tyskland, Rusland, England og Frankrig skabte uro på kontinentet og ledte frem til det 20 århundredes store krige. Efter Første Verdenskrig spekuleredes der igen over, hvordan Europa kunne pacificeres.

Det kom der ikke noget ud af. Først efter Anden Verdenskrigs ufattelige rædsler kom der for alvor gang i overvejelserne om et fredeligt og føderalt kontinent.

Hovedmanden bag de tanker der førte til EU var franskmanden Jean Monnet.  Monnet var oprindeligt vinhandler, men bevægede sig allerede før, under og efter Første Verdenskrig ind i en rolle som talsmand for et forenet Europa.

Og hans diplomatiske evner hjalp ideerne om et forenet Europa på vej, men vejen mod målet var lang og fuld af forhindringer. Det begyndte forsigtigt med dannelsen af en kul- og stålunion mellem ærkerivalerne Tyskland og Frankrig. Gradvist udviklede den sig til det EU, vi kender i dag.

Morten Møller tegner med masser af stof et portræt af EU’s tilblivelse. Og han gør det på en meget anskuelig og tilgængelig måde. Læserne bliver oplyst og får et godt overblik over historien om et forenet Europa.

Der redegøres for de historiske tilløb, og det er fint at få det lange stræk af overvejelser fremstillet. Ideerne opstår ikke først efter 1945. Historisk bevidsthed og viden er aldrig af vejen.

Selv om Europa er kommet langt i henseende til fredelig sameksistens, peger Morten Møller, der bl.a. har skrevet meget roste biografier om de kommunistiske modstandsfolk Børge Houmann og Mogens Fog, på, at nationalstaternes egeninteresse i forskellige anliggender stadig gør, at der er lang vej til et egentligt forenet Europa.

En rigtig god historisk fremstilling, men undertegnede kunne gerne have set forfatteren dvæle lidt mere ved nationalismen i 1800-tallet, fordi den er afgørende for at forstå tragedierne i 1900-tallet og krigene på Balkan efter Jerntæppets sammenbrud, englændernes meget usikre forhold til kontinentet og de polske og ungarske positioner.

Men læs selv bogen og få en god beretning – med noter, litteraturliste og personregister - om et ulyksaligt kontinent.