Zyklon B og andre rædsler

Fagbog -  Anders Otte Stensager: "Holocaust : fortalt gennem steder og genstande"

”Lad vores skæbne være en advarsel til jer”, har den polske kunstner Wiktor Tolkin, der selv overlevede holocaust, skrevet på det mausoleum, der i 1969 blev rejst på det sted, hvor udryddelseslejren Majdanek i Polen engang lå. 

Dele af barakanlægget og den kombinerede anstalt til desinfektion og gasning, ligger der stadig, men ellers havde nazisterne mange steder travlt med at slette sporene efter sig, da det for alvor begyndte at brænde på.

Sonnenstein, Hadamar, Dachau, Ravensbrück, Mauthausen, Ebensee, Belzec, Chelmo, Sobibor – listen over lokaliteter, hvor de nazistiske overgreb, mishandlinger, afstraffelser og mord blev begået, er skræmmende lang.

Nogle overlevede og kunne berette om de helt ubegribelige rædsler, man blev udsat for, når man var iført det stribede fangetøj.

I sin nye bog fokuserer arkæologen Anders Otte Stensager på de lidt mere ukendte gerningssteder, hvor de systematiske udryddelser fandt sted og på fysiske genstande, der har relation til holocaust.

Stensager, født 1968, magister i arkæologi, netop med speciale i holocaustarkæologi, har et omfattende forfatterskab om de tyske udryddelsesprogrammer og om de bestialske lejrkommandanter.

Det hele begynder for alvor i 1933, hvor en strøm af antisemitiske bekendtgørelser varslede et sandt helvede for de tyske jøder.

Den første koncentrationslejr blev åbnet i marts 1933 ved landsbyen Dachau. Snart overtog SS lejren, og den 12. april blev de første fire jødiske fanger myrdet. Herefter rullede lavinen.

Anders Otte Stensager har gennemtrawlet en imponerende mængde litteratur, samarbejdet med holocaust-museer i bl.a. Tyskland, Polen og Østrig og udført et omfattende feltarbejde på gerningsstederne.

De bestialske forbrydelser mod jøder, homoseksuelle, politiske fanger, tvangsarbejdere og krigsfanger er jo vel beskrevet i forvejen.

Men man skal alligevel være en ualmindelig hård hund for ikke at blive berørt og rystet af de historier, som Stensager drager frem.

Efter besøg i kommandantboliger og efter at være gået bag om genstande som imiterede brusehoveder anbragt i gaskamrene, dåser med giftgas, briller i tusindvis, afklippet hår og uniformsknapper.

Og tilmed får man en serie portrætter af de fuldstændig forråede fangevogtere, bødler og dødslæger, som alle var med til at eksekvere det omfattende folkemord.

Systematiske udryddelser af bestemte persongrupper begrundet i race eller religion finder stadig sted i uhyggeligt omfang.

Også derfor er Anders Otte Stensagers bog grum og nødvendig.

Forfatterportræt: Søren Rønholt