Fælleslæsning på Ampere-scenen
Ampere-scenen. Alene det at finde frem til Amperescenen er en udfordring. Det er også en udfordring overhovedet af finde en scene, når endelig man når frem. Men der er stole. De står sådan lidt rundkredsagtigt. Og det med rundkredsen er vigtigt, for det, der foregår her, kræver rundkreds.
Det er nemlig ikke så meget forfatteren, der er i centrum. Det er tilskuerne.
Da Kulturen.NU kommer forbi er det Louise Eltved Krogsgård, der står for arrangementet. Det er noget, hun har erfaring med fra Brønderslev Bibliotek, hvor hun har sit daglige virke. Her holder man nemlig fælleslæsninger.
Og nej: Det går ikke ud på, at deltagerne på skift skal læse højt af dagens tekst, som sad vi på skolebænken og blev undervist i læsning.
Det er Louise, der læser. Korte tekster. Ganske korte tekster. Og så skal gæsterne tale om om disse tekster.
Det er tekster skrevet af aarhusianske Louise Juhl Dalsgaard, der skal snakkes om.
Man kan altid have en mening om en tekst. Hvad betyder den? Hvad betyder et enkelt ord?
På et tidspunkt spørger en publikummer: "Er der en tankestreg i den sætning?"
Forfatteren bliver helt ekstatisk over spørgsmålet. For nu kommer vi helt ind i maskinrummet. Derinde hvor tekster ikke bare er en masse ord anbragt i en bestemt rækkefølge. Nej - vi er helt derinde, hvor der ligger en tanke bag hvert bogstav, ord og tegn. For der er intet, der bliver skrevet, uden at det er overvejet. Ja endda velovervejet. Derfor bliver forfatteren så glad for spøgsmålet.
Vi er otte gæster i alt. På Royal Stage lige over os sidder måske 900 til et helt andet arrangement. Det er jo det fine ved Ordkraft. Her er både stort og småt. Og var der kommet 30 til fælleslæsning, så ville samtalen udeblive. Eller i hvert fald ville det være de færreste, som sagde noget.
Ved dette arrangement talte alle. Jovist var der tre kvinder, der talte lidt mere end de andre, men sådan er det jo altid. Men det er også vigtigt, at alle tør tale. Og der kan store forsamlinger være en voldsom trussel for mange.
Vi gennemgår tre tekster i alt. Alle er de ultrakorte. Det er tydeligt, at forfatteren også er lyriker, for det er meget stramme tekster, hun skriver. Det er tekster, hvor hvert et ord er overvejet.
Også når vi kommer til begrebet klistret.
Eller et klistret håb. Det klistrede håb opstår under en kærlighedsjagt og -akt, hvor det er en undfangelse, der jages.
Derfra fik forsamlingen en lang snak om undfangelse. Om besværet med lykkes med at lave et barn. Om den svære tanke om fravalg af barn/børn. Om undfangelse med hjælpemidler: Insemination, reagensglas, hormonbehandling og meget mere.
Det var tydeligt, at den sidste tekst - om netop forsøget på undfangelse - var den, der greb publikummet mest. For moderskabet er en stor ting. Vi fik at vide, at barnløse faktisk scorer højere på lykkebarometeret end folk med børn. For børn er jo også bekymringer.
Mødet med Louise som moderator og Louise 2 som forfatter varede tre kvarter, men det var tre fascinerende kvarter, for alle publikummerne åbnede op for sig selv. Det var ikke kun meninger og tolkninger på moderskabet, det handlede også om forældrekonsultation i skolen og om kønsroller. Ja om stort set hele livet.
Denne fælleslæsning kan også opleves lørdag klokken klokken 12:30. Lørdag er der ligeledes fælleslæsning med Thomas Korsgaard under ledelse af Nina Ovesen klokken 11:15.