Et spadestik dybere

Epiktet: 2Stoiske leveregler2

Den stoiske bølge er efterhånden nogle år gammel. På dansk grund er der to navne. Brinkmann lagde grunden på dansk med sin meget formbevidste "Stå fast". Senere er Niels Overgaards bestseller "Det hele handler ikke om dig" for mange menneskers blevet en første indgang til den gamle filosofi med vægt på pligt, proportioner og en vis skepsis over for følelser.

Både erhvervsliv og såkaldt almindelige mennesker ser ud til at have haft brug for at spejle sig i gammel visdom. Nu kommer så Epiktet i en ny oversættelse.

Epiktet var ikke hvem som helst. Han var en frigiven slave, græsksproget i Rom, og så var han en af de mytiske vismænd, der aldrig selv skrev noget ned. Sådan næsten i liga med Sokrates, Buddha og Jesus. Epiktet levede omtrent fra år 50 til år 135, men hans liv er forunderligt uoplyst af en mesters at være. Han havde tilhængere og dannede skole, og derfor ved vi, hvad han sagde.

Dels skrev en af hans elever, Arrian, foredragene ned, og dels sammenfattede han også mesterens lærdom i denne ”håndbog”. Den rummer 53 korte stykker, som på en måde sammenfatter det hele. Disse stykker er overskuelige og tankeklare, og det er da også dem, der spiller en hovedrolle, når både Brinkmann og Overgaard skal hente stoisk ammunition til deres kamp om livssynet.

Først og fremmest skal man skelne mellem det, man har indflydelse på, og det, man alligevel ikke kan styre. Kun hvis et menneske forstår denne kunst, kan han/hun blive lykkelig. På Epiktets tid var der lidt flere faktorer, man som almindelig borger var uden indflydelse på, men det ændrer ikke princippet. Man rager problemer til sig, hvis man er naiv.

For Epiktet og de andre stoikere bunder dette syn i, at verden faktisk er fornuftig. Naturen går sin gang, og det er menneskers uforstand og følelsesudsving, der skaber ulykkerne. Den faste grund finder man kun, hvis man kan sortere rigtigt. Man skal sætte alt ind på at forstå sammenhængen bag de tilsyneladende tilfældigheder, så man kan bevare roen (den stoiske) og dermed tilslutte sig det, skæbnen allerede har lagt i kortene for en.

Håndbogen her er nyoversat af Adam Schwartz og David Bloch. Glimrende dansk, som glider godt. Det går ”som smurt” (65). Oversættelsen er stilren og klar. Anmelderen må dog notere som en nyhed, at ordet ’eftergiven’ nu kan fungere som et navneord. (174).

Med til oversættelsen følger en indledning om stoicismen og dens fagudtryk, og der er både begrebsliste og register. Det er her, bogen går dybere end så mange andre udgivelser, for de enkelte begreber er forklaret i sammenhæng, og oversættelsen gennemfører konsekvente gengivelser af disse kerneord.

Epiktet blev sidst oversat i 1918, og den nye er selvsagt nemmere at gå til. Men den benytter også den seneste tekstkritiske udgave og leverer med indledning og ordliste en fremragende ramme for at beskæftige sig seriøst med de stoiske tanker.

Forordet er af ingen ringere end Niels Overgaard, og dermed er ringen så at sige sluttet. De gamle og deres moderne arvtagere går hånd i hånd.