Davidsen om Ukraine
Det kan godt ske, at der er 1532 kilometer fra Aalborg til Kyiv. Under normale omstændigheder er det ret langt væk, men med det, der foregår lige nu, er det tæt på.
Derfor har mange samtaler på Ordkraft også lige fået et twist med på vejen. De har også handlet om Ukraine. Eller rettere: Ukraine er blevet blandet ind i snakken. Det er også helt naturligt, for krigen i Ukraine har ikke blot overrasket os, den har også rystet os. Og den har fuldstændig omkalfatret vores måde at tænke på. Folk der var pacifister for få måneder siden går nu ind for oprustning.
Hvis der er nogen, der ved noget om Rusland og Ukraine, så er det forfatteren Leif Davidsen, som har boet på de kanter i mange år, og som har været en myreflittig korrespondent i Moskva. Han er naturligvis inviteret med på Ordkraft for at tale om sin seneste bog "Lenins Bodyguard".
Men når sådan en specialist er i huset, så kan man lige så godt udnytte det. Derfor havde Ordkraft planlagt to arrangementer med ham: Først en samtale med Ordkrafts formand, Per Lyngby, om den aktuelle situation. Dernæst et mere traditionelt forfatterinterview med Lida Wengel som moderator. Begge på Voltscenen ved Teater Nordkraft.
En halv time før starten var køen til arrangementerne lang. Også så lang, at det var tydeligt, at der ikke var plads til alle. Som i slet overhovedet ikke.
Derfor blev mødet med Leif Davidsen flyttet til Royal Stage, der kan huse 900 gæster. Det blev også voldsomt forsinket, for lige der var der nemlig et andet indslag, der skulle afsluttes, før de mange gæster kunne lukkes ind.
Spørgsmålet til Leif Davidsen var ganske enkelt: Hvad er det, vi skal forstå?
Et af svarene er, at vi her i vesten så afslutningen på Den kolde Krig som en sejr. Putin så det som et nederlag. Når Rusland nedlagde Warszawapagten, så regnede Moskva med, at Nato også ville blive nedlagt. Men samtidig var der i Rusland også en tiltro til, at de vestlige, liberale demokratier ville føre til, at der ville være guld på gaderne og plukkemodne baner på træerne.
Davidsen forklarede også, at sanktionerne ikke mærkes overalt i Rusland. Der er nok en stor middelklasse i Moskva, som har været under opbygning i 30 år, og som har mistet alt på 14 dage. Det er folk, der har været vant til kaffe fra Starbucks og velfungerende metro. De har været vant til at svinge plastkortet, når de skulle bruge penge. Nu er der kun kontante rubler tilbage.
Men i modsætning til storbyens elite, så er der masser af folk ude på landet, der lever et helt anderledes liv. Hvis man er bondekone med en ko, to grise og en flok høns, så tilbringer man aftenen med at se tv. Så handler man i forvejen med kontanter. For alle disse mennesker fører sanktionerne ikke til mange ændringer. De lever i forvejen et ganske simpelt liv.
Der er også mange russere, der simpelthen ikke kan forstå, hvorfor Ukraine skal være selvstændigt.
- Putin erobrede Krim helt problemløst. I Georgien var der problemer med hæren. Den er siden blevet moderniseret. Men det hjælper ikke noget, siger Leif Davidsen. For korruptionen i gigantisk. Hærens personale har simpelthen solgt ud af dens materiel.
- Putin har begået en monumental fejl. Nu står han ved afgrunden. Skal han hoppe selv eller vente på at blive skubbet, siger Davidsen. Som dog ikke har tiltro til, at konflikten bliver løst hurtigt. Han imødeser en meget langvarig, frossen konflikt, som kan vare i årevis.
Han fortæller også, at 11 millioner familier på begge sider af grænsen har et ben i hver lejr. For russere og ukrainere har jo været broderfolk i mange år. Til gengæld har Putin skabt en fællesskabsfølelse i Ukraine, som ikke er set tidligere.
Lige nu sidder ukrainerne beskyttet i deres kældre og fortæller vittigheder. For russere og ukrainere er gode til det med vittigheder.
- Vil I høre én, spørger Leif Davisen.
Forsamlingen jubler. Det vil de.
Og så fortæller han, hvordan Putin i lighed med mange af de store sovjetiske ledere har konsulteret kloge koner, for at høre om fremtiden. Så Putin opsøger sådan en, og hun kigger i kaffegrumset og konstaterer:
- Jeg kan se dig køre i en stor flot limousine. Folket står i milliontal langs vejene og jubler.
- Hvad gør jeg så, spørger Putin den kloge kone. Vinker jeg tilbage?
- Det kan jeg ikke helt se, svarer hun.
- Der er nemlig låg på kisten.