Studenterhuset danner nu på lørdag, 12. februar, ramme for arrangementet "Rød lørdag" med fokus på fodbold og i særdeleshed AaB og dens fanklub. Her er åbent fra kl. 11.30 – 18.30, og der er gratis adgang for alle – både voksne og børn.
Digteren Claus Nivaa læser højt af sin samling ”Måltid” – der er fuld af bolddigte om spillere, kampe og den runde bold. Med akkompagnement af trompet. Bolddigtene står ikke alene- AaBs nuværende direktør og tidligere spiller Thomas Bælum kommer også - sammen med Lynge Jakobsen.
Her bliver workshops, hvor du kan skrive sit eget fodbolddigt eller lave dit eget banner.
Arrangørerne drømmer om skabe et oplevelseshus ”Rød”, hvor du kan opleve fodboldkulturen i alle dens afskygninger. Fællesskabet, rusen og kreativiteten på grønsværen.
På dagen er mulighed for at opleve:
- Se de udstillings- og oplevelses-elementer i form af prototyper, som Rød gerne skal komme til at rumme. Herunder interaktive fortællinger om lokal, national og global fodboldkultur.
Bl.a. vil der være indslag som "Sangens Rejse" hvor man følger en melodi rejse rundt i hele Europa, "Terassemode", hvor man kan opleve en tur i mode indenfor fodbolden siden 70'erne og "Omklædningen" der fortæller historier om alt det der sker udenfor kridtstregerne.
- Opleve Asker Hedegaard Boye fra Weekendavisen og Lynge Jakobsen i samtale med Lasse Yde Hegnet fra fanklubben Rød Aalborg om spørgsmålet "Hvad er fodbold?"
- Høre om fodboldkultur og stadionoplevelser fra hele verden ved Nicolai Bryde.
- Deltage i poetry-workshop, med mulighed for at skrive dit eget digt, med skrive-råd fra Claus Nivaa, som også vil fremføre live jazz&poetry med digte fra digtsamlingen "MÅLTID".
- Høre live-interview med AaB's direktør Thomas Bælum om AaB i selskab med Peter Brüchmann og Mediano.
- Deltage i workshops med AaB Tifo Kaos og kunstnere fra Street Station under UngAalborg.
Tjek fuldt program her: Rød lørdag.