Skip to main content
Bogudsalg

Pilegaards sælger hollandsk

Hvis du er tosset med bøger, ved du godt hvad hollandsk udsalg handler om. Uanset før pris bliver alle bind solgt til samme pris, og som tiden skrider frem bliver prisen pr. bog billigere.

Pilegaard har mangel på plads. Lagrene bugner, og bogstakkene i butikken vokser, fordi der hele tiden kommer nye bøger ind.

Fra mandag 11. oktober har Pilegaards Antikvariat derfor fyldt den tomme nabobutik, Algade 63, med tusindvis af bøger. Det var her Aalborg Spilforsyning tidligere holdt til, og prisen begynder med 25 kr. for en bog, og slutter 26. oktober med 5 kroner pr. bog.

Endelig er der finale onsdag 27. oktober, hvor antikvariatet har brug for hjælp til at tømme lokalerne. Den dag kan du fylde en stor bærepose med bøger for 25 kr.

Det kan være sjovt at se, hvor kreativt folk lader jagten gå ind. Engang kom et par med en trillebør til at transportere bøger i. Klassikeren er, at folk forsøger at gemme de bedste bøger et sted, og så kommer de tilbage, når de er blevet billigere.

For hvor længe man tør vente…. De bedste bøger bliver selvfølgelig solgt først.

Det er bland-selv-slik for bogelskere. Alle bøgerne står i reoler eller ligger på borde og er opdelt efter emner, men man skal selv gå på jagt. Personalet hjælper selvfølgelig gerne, men hvis man vil tjekke titler online, så forgår det i selve antikvariatet.

I udsalgsperioden giver Pilegaards Antikvariat iøvrigt 25 % på alle antikvariske bøger i butikken. Det gælder dog ikke for forudbestillinger.

www.pilegaards.com