Bryggerens pragtvilla

Fagbog - “Vilje, viden og værdier” 

Brygger J. C. Jacobsen (1811-1887) opførte 1851-1854 en markant privatbolig stærkt integreret i bryggerivirksomhedens øvrige bygninger i Valby.

Jacobsens villa er de sidste to år blevet gennemgribende restaureret under ledelse af arkitektfirmaet Elgaard Architecture, og Carlsbergfondet fejrer den vellykkede istandsættelse med bogen “Vilje, viden og værdier”.

Fonden er som bekendt ikke helt ubemidlet, så udgivelsen er som forventet et stykke bogarbejde i højeste kvalitet med fremragende illustrationer. Helt i Jacobsens ånd er der ikke blevet sparet på krudtet.

En håndfuld forfattere bidrager med fyldige artikler om bryggeren, husets arkitektur, haveanlægget, kunsten, husets senere beboere og selve restaureringen.

Dr. phil. Birgitte Possing lægger ud med et signalement af bygherren. Jacobsen har allerede lagt ryg til mange biografier, men Possing lægger et andet snit, idet hun sætter sig for at give Jacobsens hustru, Laura Jacobsen, født Holst (1819-1911) en mere fremtrædende plads i historien.

Bryggeren fremstår generelt som den store, idérige iværksætter med en formidabel arbejdsevne. Bag ham stod en kvinde og et netværk, der ifølge Possing i alt for høj grad er blevet overset eller negligeret. Kapitlet, der skæmmes af en række gentagelser, munder ud i en opfordring til at forske videre i Jacobsens industri- og familiehistorie.

Den delikate opgave med at redegøre for bebyggelsens arkitekturhistorie er lagt i hænderne på arkitekt, dr.phil., ph.d og professor Peter Thule Kristensen. Bryggeren havde flere arkitekter i sving i Valby, hvor byggeprocessen også strakte sig over adskillige år.  Jacobsen åndede dem alle i nakken og havde selv en ret præcis mening om udformningen, som han hentede inspiration til i Italien og England.

Fyrtårnsarkitekten N. S. Nebelong, der også havde Det Grå Fyr i Skagen og Vridsløse Statsfængsel på samvittigheden, tilskrives privatboligen, men langt hen ad vejen var det Bryggeren selv, der førte hånden og som var nede i de mindste detaljer omkring indretningen. Thule Kristensen holder suverænt de mange bolde i luften.

Ølbrygning handler også om botanik, og Jacobsen var derfor heftigt optaget af træer, buske og blomster. Fra sine mange udenlandsrejser hjembragte han eksotiske gevækster, som blev plantet i den 30.000 kvadratmeter store have, der bredte sig foran villaen og i de væksthuse, der hen ad vejen blev opført i Valby.

Bryggeren var ligeledes den drivende kraft i etableringen af den botaniske have i København og finansierede Palmehuset dér.

Landskabsarkitekt og professor Kristine Jensen, der for nylig sammen med billedhuggeren Ingvar Cronhammer har skabt den ikoniske solnedgangsplads i Gl. Skagen, fik opgaven med at renovere det dybt komplekse haveanlæg ved Jacobsens villa. Det har været et krævende arbejde at genskabe haven, som i nyere tid har været kraftigt begroet, men at dømme efter bogens illustrationer er det blevet udført med bravour.

Bryggeren var en af landets største kunstmæcener, og hans interesse på det område afspejles naturligvis også i Jacobsens villa, der ikke blot var en privat bolig, men også et repræsentativt sted, hvor de ypperste kunstnere og videnskabsmænd mødtes.

Den side af sagen tager seniorforsker på Statens Museum for Kunst, Birgitte Anderberg, sig af, og hun tumler med Bertel Thorvaldsen, som er her, der og allevegne i bygningen.

Helt ny kunst har også manifesteret sig i forbindelse med restaureringen, idet Cathrine Raben Davidsen inspireret af et alkymistisk skrift med tilhørende illustrationer fra 1200-tallet har udsmykket de store plantekrukker i væksthusene helt forrygende.

Jacobsen bestemte i sit testamente, at villaen i Valby med tiden skulle anvendes som æresbolig for en dansk videnskabsmand eller -kvinde, og som sådan fungerede bygningen fra 1914 til 1995.

Lektor, ph.d. Kristian Hvidtfeldt Nielsen giver præcise portrætter af den lille håndfuld forskere, der fik tilbuddet. Efter den sidste beboer, sinologen Søren Egerod, sadlede man om, og nu er det Carlsberg Akademi, der benytter huset og fylder det med symposier helt i Bryggerens ånd.

Sluttelig redegør arkitekt og professor Christoffer Thorborg for de overvejelser man skal gøre sig i forbindelse med omfattende restaureringsarbejder. Jacobsens villa havde allerede været igennem mindst tre større restaureringer, og ikke alle lige vellykkede, så man har balanceret på en knivsæg, når man skulle træffe afgørelser undervejs i processen.

Farvearkæologerne kom på overarbejde, så man kunne annullere lidt for raske, tidligere bemalinger, håndvævede gardiner blev genskabt og møbleringen blev ført tilbage til den oprindelige.

Det har været et kæmpemæssigt arbejde, og den afsluttende billedsektion fortæller bedre end mange ord om hvor grundigt, man er gået til værks.

Et flot arbejde og en flot bog, som Bryggerens villa har fortjent.

Foto: Anders Suneberg/Strandberg