Smertefuld og nøgtern

Roman - Ulrich Alexander Boschwitz: ”Den rejsende”

Endnu en roman om den nazistiske jødeforfølgelse …

Er det nu nødvendigt, tænker man umiddelbart, men bogen her er ganske anderledes. Ganske nøgtern, men desto mere skræmmende og skrevet af en forfatter, der selv oplevede, hvordan livet i Tyskland pludseligt gik fra slemt til det værre med koncentrationslejren som endestation.

Ulrich Alexander Boschwitz (1915-42) flygtede til Sverige i 1935, men i bogen her oplever vi, hvordan en jødisk forretningsmand, Otto Silbermann, gennemlever tiden lige omkring og efter Krystalnatten.

Den tyske propagandaminister Goebbels satte i november 1938 gang i en orkestreret forfølgelse af de tyske jøder. En tysk diplomat var blevet skudt i Paris af en polsk jøde, og det forvandlede Goebbels ganske udspekuleret til en organiseret udrensning – da ”jøderne havde erklæret det tyske folk krig”.

Vores forretningsmand Silbermann har indgået makkerskab med sin gamle ven Becker. En lidt upålidelig spillefugl, men samtidig en tysk krigskammerat, der har tjent tre år på Vestfronten sammen med Otto. I bogens indledniing får vi hurtigt ridset situationen op.

Becker skal som partner afslutte en handel i Hamborg med en jødisk forretningsforbindelse, men nu er Silbermann bange for, at han spiller pengene op.

Men den kække Becker beroliger ham – ”i denne farefulde verden kan man kun forlade sig på ting, og det er venskabet, det sande venskab mellem to mænd … for mig er du en mand – en tysk mand, men ikke en jøde”.

Men ak, Becker svigter, og kort tid efter er Silbermann på flugt, efterladende sin ariske kone, og ganske velbeslået, flakker han rundt, tager formålsløst toget hid og did, og prøver også at slippe over grænsen til det belgiske uden held.

Bogens sprogtone er ganske enkel, registrerende, men desto mere kuldslået, når du som læser oplever, det stemningsskift, som med et hiver gulvtæppet væk under den rimelige succesrige forretningsmand.

Hvordan folkestemningen og den nazistiske pøbel med et, som når du vender en hånd, kan få lov til at overfalde jøder, ekspropriere deres lejlighed og værdier og i øvrigt skalte og valte, som de finder for godt.

Alt imens vores hovedperson Silbermann stadig mere desperat og tvivlrådig forsøger at finde en udvej.

Det er skrevet indefra – altså ganske dokumentarisk i den periode, hvor den polske jødes attentat på den tyske delegerede udløste Krystalnattens forbrydelser.

Det gav mulighed for, at SS og SA folk overalt i Tyskland fik ordre til som "privatpersoner" at brænde synagoger ned og plyndre jødiske forretninger.

Optakten til den systematiske jødeforfølgelse.

Der er noget kafkask over bogens surrealistiske, klaustrofobiske tone, mens Silbermann stadig mere udmattet og desperat løber rundt i sit ufrivillige hamsterhjul.

Boschwitz dokumenterer ganske simpelt, hvordan den tyske befolkning blev manipuleret.

Hvorledes folkestemningen blev pisket op til det næste logiske skridt – der Endlösung, men samtidig er der også blevet plads til et ganske overbevisende menneskeligt portræt af den forfulgte.

Det svage, tvivlende mennesker, Silbermann, der pludselig befinder sig midt i et mareridt. Vel at mærke et virkeligt et, som ingen ønsker at opleve. 

En stærk roman.