Skip to main content
TRAP

Stedernes magi

Trap Danmark: ”København I & II”

Der fråses.

Alle turistguider kan gå hjem og vugge, for seriøse forskere kan levere mere og bedre. På alle tænkelige ledder og kanter inviteres læseren på en lystvandring gennem det hele. Plante- og dyreliv, historie, kultur i alle afskygninger, politik, erhverv og folkeligt liv.

Trap er i gang med et langt, sejt træk i den 6. udgave af sin Danmarksbeskrivelse. Beskrivelsen af alle landets 98 kommuner er nu nået til hovedstaden, som behandles i to veludstyrede bind.

Det første af dem er det overordnede, så her får vi helheden at se, det store billede. Alle de nationale mindesmærker og landets historie bliver gennemgået. Vi er med i udgravningerne af bymure og gamle slotsruiner, vi ser cykelbyen, slaget på fælleden, importen af basketball.

Alt er med fra det mindste til det største.

Der kræses særligt for det visuelle. Det gælder oversigtskort og billedmateriale med meget rammende ...